Vejledning og refleksioner

Tema 1 - Refleksioner

Den kroniske patients møde med sundhedsvæsenet.

Sociologi 1-3 d. 10.02.16

I forbindelse med dataindsamlingen og analysen af Karen, er det væsentligt at se på hvilket system niveau hun befinder sig i.

Mikrosociologi handler om hvordan Karen som individ oplever sin sygdom, samt hvordan hun mestre at have fået anlagt en stomi og hvad det indebære af omvæltninger. Karen ønsker ikke selv at skifte stomi posen og ønsker overhovedet ikke at se på det, når den skiftes. Hun oplever, at det er ulækkert og kan slet ikke acceptere at stomien er en del af hende, da hun oplever den nye situation som meget fremmed og ukendt.

I forhold til sociale grupper, hvilket hører under begrebet mesosociologi, oplever Karen at hendes netværk tager afstand. Hendes netværk har hørt rygter om at Karen har fået en stomi, og da Karen tilsvarende har valgt at isolere sig fra omgivelserne, har hun ikke taget initiativ til at fortælle om det, hvilket kun bidrager til at evt. fordomme forstærkes. Karen fravælger hendes svømning, da hun antager at hendes svømme gruppe synes det er ulækkert, idet samfundets  normer netop ser udskillelser som et tabu. Alt dette er kun med til at forstærke Karens mestring i negativ retning. Hvis Karen gerne vil tilbage på hendes svømmehold, må hun åbne op og fortælle hendes gruppe om hendes stomi, da stomien ikke er en hindring for at komme ud at svømme. Hvis Karen ikke bryder ud af sin isolation, kan hun udvikle en depression.

På makroniveau, lever vi i et samfund hvor vi har normerne omkring den perfekte krop som idealet. Når man har stomi kan den individuelle opleve følelsen af at afvige fra de førnævnte normer i samfundet. I samfundet er der et ritual/ norm/ opdragelse om at man ikke prutter offentligt og det at gå på toilet er et privat ritual. Når man får stomi kan posen komme med lyde og frygten for lugte kan ligeledes fylde meget hos den enkelte. Modsat findes der redskaber til at mestre livet med en stomi, som fx. copa foreningen, som er en gratis støtteforening til mennesker med stomi, hvor der er mulighed for at snakke og møde ligesindede mennesker.

Når man sociologisk ser på individet og hvordan det påvirkes i samfundet, taler man om to begreber struktur og aktøre.

Strukturen bestemmer hvilke nye rammer der er for Karens levevis. Karen har fået en stomi efter operation, hvilket ændre på rammerne for hendes levevis og kan påvirke hendes livskvalitet. Karen har lidt tab af legeme, tab af identitet, tab af kontrol.

At have en stomi er unormalt i forhold til det normale mønster og samfundets manglende viden i forhold til det at have en stomi, kan opfattes som noget urent. Desuden er der normerne om den perfekte krop.

Karen er aktør i hendes eget liv og dette betyder at Karens nye situation, påvirker og tvinger hende til at tænke og handle anderledes end før, da hendes struktur er ændret fra før operationen.

The Group <3

__________________________________________________________________________________________________________________________________

Sociologi L. 4-6 d. 26.02.16

For 10 år siden, inddelte man folk i sociale klasse inddelinger, udfra hvilken beskæftigelse man havde. Idag gør man det stadig i mindre grad, men førhen har det klart været mere anvendt, som bevidst/ ubevidst blev en del af den måde individet blev betragtet på, og som fx kom til udtryk i form af forskellige tiltale former og andet.

Karen har i sit liv været selvstændig frisør og Karens mand har været ansat i et firma som revisor. Dette gør dem til funktionærer i social klasse 2, ifølge den sociale klasse-inddeling, og dermed forventes det modsat et individ i en lavere social klasse, at Karen besidder en vis form for ressourcer.

Ifølge Pierre Bourdieus kapitalformer, vurderer vi at Karen og hendes mand vægter den kulturelle og sociale kapital højest, da de prioriterer oplevelser, rejser, nye kulturelle oplevelser og sociale relationer og fællesskaber højt.

I forhold til Karens helbred er der nogle tidlige determinanter som kan kan have haft indflydelse på hendes sygdom. Der findes 12 determinanter der kan påvirke det sociale liv og helbredet. Coloncancer kan være genetisk og i dette tilfælde hvor Karens far også har haft cancer er der en sandsynlighed for at det kan være den arvelige form HNPCC.

Punkt 7, fysisk miljø, som er en af de 12 determinanter, kan have årsag til Karens udvikling af cancer, da hun i mange år har været udsat for farlige kemikalier og stoffer, som kan have haft indflydelse på Karens celleforandringer.

Punkt 11, sundhedsvæsenets rolle, kan have haft en betydning for den sene diagnose. Tilbud til patienter over 50 år, om screening for blod i afføring, blev først indført i 2014. En tidligere screening af Karens afføring kunne muligvis have vist tidligere svar på hendes diagnose colon cancer og dermed have haft en mindre risiko for at skulle leve med en stomi.

Nu lever Karen med stomi og skal lære at accepterer at den er en del af hende. Det er svært for hende, da hun skammer sig over den. I det danske samfund er der sygdomme der har højere status og lavere status end andre. Desværre ser man ofte at kroniske sygdomme, sygdomme som befinder sig i den nedre del af kroppen og sygdomme som kan behandles ved livsstilsændringer har lavere status end andre sygdomme, hvilket fra patientens side, kan opleves som at blive stigmatiseret af samfundet. Samfundets opstilling af høj- og lav status sygdomme kan være med til at fodre tabuet og patientens skam. Patientens følelse af at blive stigmatiseret er ligeledes med til at emnet forbliver et tabu. For at bryde tabuet, må der tales åbent om det.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Folkesundhed Lektion 1-2 d. 16.2.12

Sygdomsbegreber:

Disease:

Objektivt har Karen fået diagnosen Colon cancer, og som følge af det har Karen fået en kolostomi.

Illness:

Karen oplever sin stomi som hæmmende i sociale og private sammenhænge, da hun føler skam over hendes stomi og de lugtgener og lyde der kan komme derfra. Hun føler noget af hendes identitet og livskvalitet er forsvundet. Som tidligere frisør har Karen altid gået meget op i sit udseende og som svømmer har hun været vant til at vise sig i tætsiddende badedragt. Nu hvor hun har fået en stomi, betyder det nye udfordringer og accept i tilværelsen for at opnå samme livskvalitet som tidligere.

Sickness:

Karens nærmeste og svømmevenner er velvidende om hendes stomi, og det at Karen har valgt at fravælge hendes svømning, kan af svømmevennerne opfattes som et sygdomstegn. Uvidenhed i omgangskredsen kan give anledning til en forkert opfattelse af fx det at have en stomi. Samfundsmæssigt kan det tyde på at det at have stomi, kan virke som et tabuemne, man helst ikke taler om. Det giver dog alligevel god mening taget i betragtning, at man normalvis heller ikke går og taler om sine toiletvaner mv. med alle. Dog vil Karens nye tilværelse og reaktion på denne, give omgangskredsen en bedre forståelse af situationen hvis det ikke blev set som et tabu.

Sundhed som begreb:

Den hollandske Ph. d. Senior Researcher for food quality & health, Machteld Huber, har skrevet følgende definition af sundhed:

”Sundhed er en selvstændig evne til at tilpasse sig og håndtere fysiske og mentale udfordringer"

https://youtu.be/qoJ_zywh9uM

Karens situation, hvor hun skal til at tilpasse sig livet med en stomi, handler i stor grad om at hun må lære at mestre sin nye situation, således at hun kan føle fysisk og mental sundhed, på trods af hendes sygdom og på den måde tilpasse sig sin nye tilværelse.

Karen har haft diagnosen colon cancer og der er en øget risiko for at den kan komme igen. Derfor må Karen fremover tænke i en forebyggende retning, for at mindske risikoen for at kræften kommer igen.

Risiskoen for tilbagefald er størst i løbet af de første 2-3 år efter endt behandling.

Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen ( Tilbagefald ved tyktarmskræft, kræftens bekæmpelse )

Risikofaktorer som overvægt, stort indhold af industrielt forarbejdet kød i kosten, type 2 diabetes og alkohol øger risikoen for coloncancer, dog kan coloncancer i nogle tilfælde være genetisk disponeret. Fysisk aktivitet, fiberrig kost og NSAID-lægemidler har en beskyttende effekt i forhold til udvikling af tarmkræft.

Alle personer i alderen 50-74 år er fra 2014 blevet tilbudt screening for tarmkræft hvert andet år. Undersøgelser viser, at denne screening for coloncancer kan nedsætte dødeligheden af sygdommen. I dag bliver sygdommen opdaget sent hos 60 pct. af patienterne, fordi symptomerne først giver sig til kende sent i sygdoms forløbet.

I forebyggelsen af cancer, er der flere tilbud for at screene tidligt for kræft, fx. i screening mod livmoderhalskræft og brystkræft.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Folkesundhed lek. 1-2

Sundhedsstyrelsen afholder flere kampagner hvert år, for at gøre opmærksomhed på sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse i samfundet. Kræftens bekæmpelse er en selvstændig forening, som ligeledes afholder kampagner for at gøre opmærksom på kræft og på hvad man som individ kan gøre for at forebygge sygdommen. Alle vil på et tidspunkt i deres liv, opleve kræft tæt på ved at kende nogen som har eller har haft kræft. På kræftens bekæmpelse hjemmeside, kan man søge information om sygdommen.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Folkesundhed Lek. 3-4

Epidemiologi handler om læren om det der er blandt folket og at arbejde med statistikker. Her kan bl.a. indsamles data om hvor mange der hvert år rammes af coloncancer, hvor stor risiko der er for recidiv kræft og hvor stor dødeligheden er. En enkel og billig metode til at lave undersøgelser, er at lave en tværsnitsstudie, som kan laves på kort tid og hvor oplysningerne indsamles tilfældigt udfra en spørgeskemaundersøgelse.

I forbindelse med vores spørgeskemaundersøgelse, har vi udarbejdet en hypotese som vi gerne vil have svar på. For at finde et svar på vores hypotese har vi udarbejdet 3 baggrundsspørgsmål og 6 hovedspørgsmål, med svarmuligheder som skal kunne belyse holdningerne til hypotesen blandt respondenterne.

Hypotese: At have stomi, er et tabu i det danske samfund.

• I Danmark lever cirka 10.000 personer med stomi. På trods af dette er det, at have stomi stadig et tabu for mange mennesker i det danske samfund. Mange føler skam ved at tale om det, da udskillelse af affaldsstoffer ses som en privat ting.Kilde: http://www.copa.dk/raadgivning/stomi/

• En stomi er en kunstig åbning, hvor tarmen hæftes til bugvæggen med en udmunding, der tillader afføring af passere. Hertil indrettede stomiposer fastgøres på maven og opsamler afføringen.

Baggrundsspørgsmål:

Jeg er:

• Kvinde     
• Mand

Jeg er mellem:  

• 20- 29 År    
• 30-39 År    
• 40-49 År

  

Jeg er:  

• Single         
• I parforhold

Hovedspørgsmål:

Taler du åbent om dine afføringsmønstre?

• Ja, det er en naturligt ting              
• Ja, men kun med nogle       
• Nej, det er flovt             
• Nej, det er en privat sag       

Hvad er en stomi?

• En pose på maven til afføring        
• En pumpe som måler blodsukkeret          
• Et hjælpemiddel til at lette tolietbesøg       
• En pose som opsamler sårvæske

Hvad tænker du om en person med en stomi?

• Det er synd for personen     
• Godt at personen er blevet rask    
• Det er ulækkert     
• Det gør ingen forskel           

  

Hvis du havde en stomi, hvem tror du at ville du fortælle det til?

• Samlever         
• Forældre         
• Andet familie       
• Venner    
• Kolleger       
• Alle         
• Ingen

Hvem ville du især ikke fortælle det til?

• Samlever         
• Forældre         
• Andet familie       
• Venner      
• Kolleger     
• Alle        
• Ingen

Hvordan tror du, du ville forholde dig, hvis en du kender, fik en stomi?

• Søge information om emnet        
• Støtte personen        
• Tage afstand fra personen        
• Jeg ved ikke, hvordan jeg ville forholde mig   

__________________________________________________________________________________________________________________________

Folkesundhed 11-12 22.02.2016

MTV. Kræft i Tyktarm og Endetarm - Diagnostik og Screening

Sundhedsministeriet oprettede i 1998 en styregruppe hvis opgave var at belyse mulighederne for at forbedre kræftbehandlingen i Danmark. Heri lægges op til en styrkelse af initiativer, der nedbringer ventetider og fremmer kvaliteten af diagnostik og behandling af kræftsygdomme med det formål at nedbringe dødeligheden.

Projektgruppen fandt, at den hidtil anvendte diagnostiske strategi med udførelse af rektoskopi kombineret med røntgenundersøgelse burde vurderes i forhold til nyere diagnostiske strategier som:

• Sigmoideoskopi (kikkertundersøgelse af nederste del af tyktarmen og endetarmen) kombineret med røntgenundersøgelse af tyktarmen.

• Kolonoskopi (kikkertundersøgelse af hele tyktarmen og endetarmen) i forhold til sigmoideoskopi og røntgenundersøgelse.

• Sigmoideoskopi kombineret med undersøgelse af afføring for blod.

Diagnostik af kræft i tyktarm og endetarm varetages i dag både af alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger og sygehusene. De mest anvendte diagnostiske undersøgelser er rektoskopi(kikkertundersøgelse af endetarmen) og røntgenundersøgelse af tyktarmen.

Teknologi og anvendelse:

Tarmkræft medfører først kliniske symptomer sent i forløbet. Tarmkræft kan opspores i de tidlige stadier ved periodevis screeningstilbud til befolkningen i 50-74 års alderen. Ved screeningen undersøges afføringsprøver for blod. Ved fund af blod i afføringen udføres kolonoskopi.

Patienten:

Det har været hævdet, at screening medfører, at ellers normale personer bliver gjort til patienter. Der er meget lidt evidens for denne antagelse.

Desuden ser MTV på hvordan det kan påvirke personerne psykisk, socialt, samt at der kan være etiske aspekter i udbuddet af screeningerne.

• Patienter, der henvender sig til deres læge på grund af symptomer, der kunne skyldes kræft i tyktarm eller endetarm, er ofte ikke klar over, at det kunne dreje sig om en ondartet sygdom. Dette må indgå i informationen og motiveringen for at udføre et undersøgelsesprogram. De valgte undersøgelser, herunder specielt sigmoideoskopi og koloskopi bør udføres snarest, for at forkorte den psykologiske belastning af patienten og den særlige angst for, at det skal dreje sig om en ondartet sygdom, også selvom der tilsyneladende ikke opnås en forbedret overlevelse ved at fremskynde undersøgelsen.

• Kun 2-4% blandt patienterne med relevante symptomer vil have en ondartet sygdom.

• Når der skal informeres om undersøgelsen, er det en klar fordel at anvende en informationsvideo i tillæg til en skriftlig patientinformation. Patienten bør dog selv have mulighed for at bestemme, hvor indgående informationen skal være..
• Patienterne skal være informerede om hvornår og hvordan, de kan forvente et endeligt svar på undersøgelsens resultat, idet alle bør have det umiddelbare resultat af undersøgelsen, når den er afsluttet.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Organisation og ledelse lektion 1-2 d. 22.02.16

Ifølge sundhedsstyrelsens pakkeforløb for kræft i tyk og endetarm, skal den praktiserende læge, ved mistanke om kræft i tyk og endetarm, henvise patienten til pakkeforløbet for kræft.

Almen praksis er tovholder i forhold til ikke indlagte patienter, og har ansvaret for at informere omkring hvis der er mistanke og hvad et pakkeforløb omfatter. Dette er udredningens første fase.

Karen og alle andre borgere i Danmark har frit valg af praktiserende læge og man kan kun blive henvist til sygehuset gennem sin egen læge. De praktiserende læger i Danmark bliver finansieret af regionerne.

Horsens kommune tilbyder patienter som mistænkes med cancer at blive undersøgelse ind for 48 timer.

Et eksempel kunne være, at en praktiserende læge ringer vedrørende en patient som Karen, med mistanke om cancer i colon. Indenfor to døgn vil Karen være undersøgt på sygehuset i Horsens, derefter sendes hun til en røntgenundersøgelse på Vejle Sygehus, så tilbage til en ultralydsscanning i Horsens samt til en biopsi, der skal undersøges nøjere i Vejle. Først derefter kan patienten henvises til operation i Horsens eller i Århus alt efter karakteren af sygdommen.

Sygehusene bliver finansieret af kommunerne. Kommunerne bidrager til sygehusene med et grundbeløb, men også med et beløb for de patienter, der fortsætter behandlingen på sygehuset i stedet for blive udskrevet til eget hjem med hjælp fra eks. Akutteam eller hjemmepleje.

Kommunen skal betale en ekstra beløb til regionen, hvis patienten er færdigbehandlet fra sygehusets side, men kommunen ikke har kapacitet i hjemmeplejen eller andre tilbud.

Forløbskoordinationsfunktion

Formålet med forløbskoordinationsfunktionen er at sikre sammenhæng i pakkeforløbet og undgå unødig ventetid.

Et patientforløb består ofte af undersøgelser, samtaler, behandlinger, sygeplejeaktiviteter, genoptræning m.v. Karen skal have oplevelsen af, at de enkelte elementer giver mening i forhold til det samlede forløb. Derfor skal Karen vejledes og informeres om dels de enkelte undersøgelsers bidrag i forhold til hele forløbet og dels om resultater og evt. ændringer af planerne.

Det stiller store krav til den tværgående koordinering mellem praksissektor, sygehussektor og kommunerne, til interaktionen mellem afdelingerne samt til kommunikationen med patienter og pårørende. Patientforløb former sig forskelligt alt efter hvilke patientgrupper, der er tale om. Der er altid behov for et kvalificeret fagligt skøn i forhold til den enkelte patients behov.

Patientforløb kan inddeles i kroniske, akutte samt planlagte forløb. De kroniske patienter befinder sig ofte i lange forløb, hvor de har kontakt til flere faggrupper og bevæger sig på̊ tværs af sektorer, i Karens tilfælde er hun både i kontakt med egen læge, sygehuset, hjemmesygeplejersken og en stomiklinik. Der er ikke tale om snævert afgrænsede opgaver, hvor man præcist kan definere overgangen fra én opgave til en anden. Det kroniske forløb kræver konstant planlægning og revision af forløbet og kræver dels tiltag i forhold til Karens sygdom og dels konkrete tiltag rettet mod Karens hverdag, fx i forhold til ernæring og motion.

Disse patientforløb kaldes også accelererede patientforløb og står for en mulitfaktoriel intervention, hvor formålet er at opnå færre komplikationer og kortere rekonvalescens.

Det accelererede patientforløb består af en behandlingspakke, hvor de primære fokusområder for sygeplejen er: information og dialogbaseret undervisning, effektiv smertebehandling, ernæringstilskud og tidlig mobilisering.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Sygepleje L. 1-3

Lav en historisk tidslinje over tilblivelsen af Sygeplejeetiske retningslinjer.

De Sygeplejeetiske Retningslinjer er funderet i en grundlæggende forståelse af, at mennesket er unikt og har værdi i sig selv, lever i sammenhæng med sine omgivelser og tager ansvar for eget liv.

Sygeplejeetisk Råd blev nedsat ved Dansk Sygeplejeråds kongres i 1990. De første Sygeplejeetiske Retningslinjer blev vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres i 1992. Retningslinjerne er revideret i 2004 og 2014.

FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948 og i Inter-national Council of Nurses’ (ICN) Etiske kodeks for sygeplejersker fra 1953, senest revideret i 2012.

Hvordan mener I, at Sygeplejeetiske retningslinjer anvendes i Sygeplejerskens arbejde?

Grundlaget er; tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt og lever i sammenhæng med sine omgivelser.

Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng med sine omgivelser og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk mellem relationer mellem mennesker.

Hvilke etiske udfordringer mener I, at der er I jeres case? Begrund.

I forbindelse med Karens accept af hendes nye stomi, kan der optræde nogle etiske udfordringer. Hvis fx Karen ikke er indstillet på selv at lære at håndtere sin stomi, må sygeplejersken “presse” Karen lidt til at begynde at selv at skifte sin stomi gennem motiverende samtale. Her benyttes svag paternalisme, da vi i den motiverende samtale har bestemte overvejelser omkring hvad vi vil have Karen til.

Ved selv at lære at håndtere sin stomi, får Karen sin kontrol, selvbestemmelse og autonomi tilbage i tilværelsen, som er vigtigt for at hun på sigt opnår accept at stomien.

Hvordan indgår autonomi og paternalisme i jeres case?

Inden operationen har Karen fået information omkring hvilke muligheder der var for operation og komplikationer og hvad konsekvensen ville være hvis ikke hun tog imod operationen. Karen har derfor haft selvbestemmelsesret og givet samtykke til gennemførte operation og dermed indgår autonomi i denne handling.

Karen har været tilmeldt og været igennem det accelererede colon forløb, hvor Karen har skrevet under på at hun på 1 dagen vil være oppe siddende i 8 timer. I dette tilfælde kræves det ofte at sygeplejersken motiverer patienten til at komme ud af sengen. Dette kan gøres på flere måder, alt efter hvilken patient man har med at gøre, men i denne situation kan sygeplejersken synes at anvende en form for stærk eller uønsket paternalisme.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Sundhedsinformation L. 1-4

Hvilke udfordringer er der for sundhedsvæsenet i de kommende år i relation til sundhedsinformatik?

Systemerne snakker ikke godt nok sammen (kommunal/regional) men også mellem sygehusafdelinger (CIS/EPJ) og mellem regioner (MidtEPJ og andre regioner) når patienten flyttes mellem forskellige institutioner.

Vi er desuden for afhængige af teknologien og hele sundhedssystemet går i stå når it-systemet går ned.

Når det ikke virker som det skal, bliver det alt for tidskrævende, og det er svært for især den ældre generation af sundhedspersonale at håndtere det. Ligeledes er det svært for mange af de patienter, der ikke er vant til at håndtere teknologien. De ved måske ikke, hvordan de skal fremmøde på standeren med deres sygesikringsbevis.

Hvordan ser I disse udfordringer ift. den kroniske patients møde med sundhedsvæsenet?

Der kan opstå fejl pga. manglende kommunikation mellem systemer og svar fra undersøgelser kan gå tabt. Desuden kan der forekomme ventetid eller manglende fremmøde grundet indkaldelser i eBoks, som ikke bliver opdaget.

Hvordan ser I disse udfordringer ift. jeres patient/borger?

En udfordring kan være at hun på egen hånd opsøger information på internettet og derved gør sig selv mere nervøs.

Hvilken rolle har sygeplejersken i et teknologisk sundhedssystem, der i stigende grad bygger på Pervasive Healthcare, robotteknologi og mobile teknologier?

Hun er tovholder. Hun skal have lyst til at sætte sig ind i systemerne og teknologien. Hun skal være klar over, at teknologi ikke er fejlfri og at man ikke kan stole blindt på det. Hun er en formidler og skal være i stand til at berolige patienter, der selv

Sygeplejersken (i samråd med lægen) skal gøre sig overvejelser om, at man ikke for enhver pris skal give en behandling blot fordi vi har teknologien til det.

Hun kan hjælpe patienten ved at vejlede om støttegrupper og fora såsom Stomiforeningen COPA, hvor Karen kan tale med andre i samme situation og spørge til råds, hvilket kan være mindre grænseoverskridende end at skulle spørge en udenforstående person.

Eksempler på teknologi som har sygeplejefaglig relevans ift. vores case:

Vi har valgt en video, der er udarbejdet for Kræftens Bekæmpelse. Den viser en læge, der udfører en koloskopi på en patient. Lægen fortæller og forklarer undervejs, hvad han gør og hvad han ser. For en patient der står overfor at skulle have udført en koloskopi er det en oplysende video, så man ved hvad man går ind til.

https://www.youtube.com/watch?v=W7aWja5ACYM

Derudover har vi valgt en video med en kvinde, der viser og forklarer, hvordan hun skifter sin ileostomi. Selv om Karen har en kolostomi er principperne i skiftet det samme og kvinden i videoen forklarer på en god måde, hvad hun gør og hvorfor og deler små fif hun har lært. Hun er meget åben omkring sin situation, hvilket kan hjælpe til at bekæmpe tabuet omkring stomi.

https://www.youtube.com/watch?v=l9PYMfqNGm0

__________________________________________________________________________________________________________________________

Jura Lek. 1-3

Når man som sundhedsprofessionel møder borgere, beboere og patienter har man ifølge autorisationsloven visse forpligtelser som at udvise omhu og samvittigfuldshed. Når vi møder Karen i sundhedsvæsenet har vi tavshedspligt (sundhedsloven kap. 9). Det vil sige i Karens tilfælde, hvor hun ikke ønsker andre skal vide noget om hendes sygdom og stomi, må vi ikke oplyse andre om det, medmindre hun giver informeret samtykke (sundhedsloven kap. 5). Vi har desuden pligt til at føre patientjournal om Karen, hvor al dokumentation skal nedskrives (bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler). I forbindelse med Karens udskrivelse fra sygehus til eget hjem, kan sygeplejersken uddelegere stomiskift til hjemmeplejen i kommunen. Sygeplejersken uddelere en konkret delegation, idet hjemmeplejen overtager opgaven og udfører den efter instruktion fra sygeplejersken.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Tema 2 - Refleksion

Patienters livsopfattelse og levekår, herunder netværk, familie eller grupper af mennesker.

Sundhedsinformation Lektion 7-8 10/3-2016

På Sundhed.dk kan Karen under og efter sit forløb finde informationer og oplysninger omkring hendes operations- og behandlingsforløb. Det kan være en fordel at Karen senere hen kan finde oplysninger på Sundhed.dk idet hun under forløbet kan finde det overvældende og uoverskueligt med alle de informationer hun får.  Gennemlæsningen af hendes journaler kunne muligvis også få hende til at søge mere information, hvis der er begreber hun ikke forstår og ønsker afklaring på. Hun kan få en bedre forståelse for forløbet og kan som aktør derved selv afgøre og deltage i en hurtigere rehabilitering.

På borger.dk kan hun søge informationer omkring hendes pension og eventuelle tilskud hun kan få. I og med Karen har været selvstændig er hun fortrolig med brugen af NemID.

Sygeplejersken har informeret Karen om Stomiforeningen COPA, som er en patientforening for patienter med stomi, hvor Karen blandt andet kan søge råd og vejledning om livet med stomi, samt møde andre mennesker, der lever med stomi.

Det at have kontakt med andre, der er i samme situation, kan medvirke til at Karen oplever en tryghed med at hendes tilværelse kan blive normal igen bare under andre betingelser.

På trods af at Karen er har fået undervisning i Stomiklinikken er  hun stadig lidt tilbageholdende med at deltage i poseskifte. Her kunne videoer der illustrerer poseskift hos andre stomipatienter mulighvis hjælpe hende til selv at kunne håndtere det.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Sociologi lektion 7-9 d. 11.03.16

Identitet som social konstruktion

I Karens nuværende situation, hvor hun har fået en stomi, er der fare for at hendes sociale identitet ikke matcher hendes personlige identitet. Den sociale identitet er den identitet, hun har fået tillagt sig i forbindelse med, at hun har fået anlagt stomien og har stigmatiseret sig selv med. Hun ser nu sygdommen som den største udfordring og har en ændret opfattelse af, hvor hun hører til, forstået på den måde at Karen før var aktiv i forskellige aktiviteter med veninderne, men i og med at hun stigmatiserer sig selv og tabuiserer emnet, mister hun den plads, hun havde, i fællesskabet. Målet for Karen vil være at skabe en balance mellem den personlige- og sociale identitet, så hun har sig selv med i sygdommen og accepterer at den er en del af hende. Hvis ikke der er balance mellem de to begreber kan det udløse stress.

Karen oplever en følelse af afmagt i forhold til selv at skulle håndtere stomien. Hendes afmagt viser sig ved, at hun ikke har lyst til at involvere sig i stomiplejen. Hun mangler midlerne til at finde en udvej på sin modstand mod stomien. For at prøve at ophæve denne afmagtsfølelse kan vi som personale forsøge at trække os tilbage og give hende plads og ro til at tage det i Karens tempo. Når Karen er nået dét skridt længere kan man ved konkret og velforberedt undervisning i stomipleje/brug tage hende i hånden og prøve at modbevise hendes frygt for stomien og hvad den kunne indebærer af udfordringer for hende.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Folkesundhed Lek 15-18 d. 14.03.16

Mænds reaktionsmønstre

Ud fra ronkedorfænomenet er det typiske mønster for mænd, at de undviger at snakke om at de er ramt af sygdom, idet de ikke ønsker at udstille deres svaghed. Hvis Karen havde været mand, havde hun måske reageret senere og først opsøgt egen læge på et tidspunkt, hvor canceren havde spredt sig og konsekvenserne kunne have været større.

Erfaringer fra klinikken med mandlige patienter:

Maiken oplevede en mandlig patient på intensivafdelingen, som efter 5 uger på afdelingen med KOL og pneumoni, sengeliggende med respiratorbehandling skulle gå en tur med fysioterapeuten. Han pressede sig selv helt vildt for han kunne efter egen mening i hvert fald det samme som før. Han ville ikke tænke på hvad 5 uger som sengeliggende havde haft af påvirkning på hans muskelstyrke.

Zina havde en oplevelse en dag, da en mand skulle have lavet et kikkertundersøgelse af skulderen. Jeg var i opvågningen sammen med en kollega og skulle sørge for at denne mand havde det godt efter operationen, dette indebærer bla. mange tjek, og spørgsmål til patienten mht smerter osv. Manden kiggede på os som om at vi var tossede, at vi hele tiden generede ham og ikke bare gav ham ro. Han virkede som om at han synes at det var fuldstændig åndssvagt det vi havde gang i. Normalt vil vi gerne se at patienten får lidt at drikke og spise og kommer på toilettet inden udskrivelse og vi vil også gerne være der når han skal på benene første gang, alt dette var han meget uforstående overfor og gik hjem uden at få noget at spise og uden at have tisset.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Sociologi Lek 10-12 d. 17. 03.16

Stigmatisering

Stigmatisering er forskellen mellem den tilsyneladende identitet og den faktiske identitet. Vores identitet i mødet med andre er således altid i fare og vi er alle potentielt stigmatiserede. På makroniveau er der ingen der kan se Karens stomi og derfor er der ingen “tilsyneladende social identitet” møntet på stomien, som kan ses med det blotte øje ude i samfundet. Dog vil der alligevel kunne opstå situationer, hvor Karen ikke har kontrol over sin stomi, fx kan den give lugt og lyd gener, som af de tilstedeværende kan opfattes som “unormalt” og kan medvirke til at Karen tiltrækker uønsket opmærksomhed. Det er dog ikke sikkert at lydene og lugten opfattes af andre end Karen selv, da det kun er Karen der kender til den faktiske sociale identitet. I og med at Karen er så opmærksom på de kropslige signaler og ændringer, ender hun i høj grad med at stigmatisere sig selv, idet det er hendes ”jeg-identitet” og egen oplevelse af kropslig stigma, som påvirker hendes fremtoning og håndtering af oplevelser omkring stomien.

Karen er potentielt diskrediteret, idet hun har et handicap, som er umiddelbart synligt. Hvis ikke Karen lærer at håndtere og acceptere hendes nye livssituation, vil der fremover i mødet med andre mennesker, opstå en spænding og hun kan føle, at hun ved hvordan de andre vil reagere på stomien fx i forhold til hvis den er synlig gennem tøjet eller hvis stomien kommer med lugt og lyd gener. Denne unødvendige opmærksomhed på situationer som andre mennesker ikke nødvendigvis opfatter, kan medføre at Karen kan få en følelse af splittelse mellem to identiteter som kan føre til angst og dermed social isolation og depression på sigt.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Tema 3 - Refleksioner

Betydningen af sociale kulturelle og institutionelle faktorer for et patientforløb.

Dokumentation og sundhedsinformation  L.9-12 D. 4/4-16

Når vi som sygeplejerske møder Karen i sundhedsvæsenet, er vi fra sundhedsministeriet side underlagt visse love. Under autoritetsloven, har sygeplejersken dokumentationspligt; her har vi forskellige dokumentationssystemer, der er forskellige fra primær- til sekundær sektoren samt hvilken kommune og region som arbejdes i.

I Region Midt bruges i sekundærsektoren midtEPJ, som er et tværprofessionelt system, hvor alle faggrupper dokumenterer. I EPJ dokumenterer vi, observation, sygeplejeinterventioner, udskrivelsesrapport mm. EPJ bruges som internt kommunikationssystem, men kan også bruges på tværs af regionerne, hvis patient skal overflyttes.

It-systemerne bidrager til at skabe høj kvalitet, mere sammenhæng og koordination, sikker information og nedsætter ventetider, som sikrer det gode og sammenhængende patientforløb.

Dette gøre Karens data tilgængeligt på tværs af faglighederne. F.eks. Når stomisygeplejersken har været ind og udføre specialpleje hos Karen, kan afdelingens sygeplejersker, se hvordan de videre skal behandle Karens stomi. Dette gør at stomisygeplejersken dokumenterer interventionen og produkterne i EPJ, hvilket gør både stomi- og afdelingssygeplejerskers arbejdsgang hurtigere og mere effektiv.

Forkortelser inden for Sundhedsvæsenet

Hvad er NPI

NPI = Nationale Patient Indeks.

E-journal er af NSI/Danske Regioner beskrevet som et nationalt projekt, hvor patienter, praktiserende læger og speciallæger samt kliniker i regionerne får adgang til journaldata fra hospitalerne.

Hvad er visionen for NPI?

Det er oplyst, at Sundhedsjournalen og NPI skal understøtte, at patientdata kan deles effektivt på tværs af systemer og organisatoriske skel. Formålet er at give sundhedspersoner adgang til de væsentligste patientdata (journalnotater, medicin, laboratoriesvar, billeddiagnostik og cave), uanset hvor en patient tidligere har været behandlet. Dette vil være til gavn for både behandlingskvaliteten og effektiviteten i sundhedsvæsnet.

http://www.datatilsynet.dk/afgoerelser/afgoerelsen/artikel/vedroerende-sundhedsjournalen-og-det-nationale-patient-indeks-npi/

Hvad er LPR?

LPR = landspatientregistret

Hver gang en person har været i kontakt med det danske sygehusvæsen i forbindelse med fx undersøgelser eller behandlinger, registrerer sygehusene en række oplysninger. Alle disse oplysninger samles som data i Landspatientregisteret, der administreres af Sundhedsdatastyrelsen.

Oplysningerne kan eksempelvis beskrive, hvornår og hvor patienten er blevet indlagt eller kan beskrive patientens diagnoser, undersøgelser, behandlinger, operationer m.m.

Landspatientregisteret er således et meget omfattende register, og det gør data fra registeret brugbare i mange forskellige sammenhænge.

Data fra LPR bliver fx brugt:

• - som datagrundlag for flere af De nationale sundhedsregistrer
• - i forbindelse med forskning inden for sundhedsområdet
• - til overvågning af sygdomme og behandlinger
• - til at følge aktiviteten på de enkelte sygehuse
• - til at opgøre det samlede sygehusforbrug for regioner og kommuner

http://sundhedsdatastyrelsen.dk/da/registre-og-services/om-de-nationale-sundhedsregistre/sygdomme-laegemidler-og-behandlinger/landspatientregisteret

Hvad er PAS-systemet?

PAS = Nyt fælles patientadministrativt system

Region Syddanmark har en målsætning om at anvende fælles systemer til fælles opgaver, og den igangværende organisering af sygehuse og psykiatri gør konsoliering endnu mere aktuel.

https://www.regionsyddanmark.dk/wm274970

Hvad er visionen med FMK?

Fælles Medicinkort er en samlet oversigt over hver enkelt danskers aktuelle ordinationer og medicinkøb. Når det er opdateret, giver det alle relevante sundhedspersoner og den enkelte borger et hurtigt overblik over aktuel medicinering. Fælles Medicinkort er altså ikke en parallel platform, der skal supplere lægernes egne oplysninger om patienternes medicinering. Fælles Medicinkort er et fælles værktøj, hvis opdatering er en integreret del af ordinationen af medicin til patienterne.
http://www.medicinkort.dk/?page_id=10

Hvad er SKS-systemet? Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem

SKS indeholder kliniske og administrative klassifikationer til brug for dokumentation af patienter og sundhedsvæsenets ydelser.

Hvad er DRG-systemet og hvad anvendes det til?

Diagnose Relaterede Koder.

I DRG-systemet opdeler patienter i ”Diagnose Relaterede Grupper” på baggrund af oplysninger om sygdomme, behandlinger og sygehusafdelingernes udgifter. Disse data indberetter landets sygehuse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som på baggrund heraf udregner takster for, hvad forskellige sygehusydelser koster.

DRG-systemet har været brugt ved styringen af det danske sygehusvæsen siden 1996. Systemets formål er bl.a. at vurdere sammenhængen mellem sygehusenes aktiviteter og udgifter.

DRG-systemet anvendes efterhånden til mange forskellige formål: information og benchmarking vedrørende sygehusenes produktivitet, beregning af bloktilskud til regioner og kommunal medfinansiering, regionernes aktivitets- og takststyring af sygehusene, økonomistyring på sygehusene, afregning af patientbehandlinger mellem regionerne samt udregning af referencetakster for afregning med private sygehuse og klinikker.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Sociologi L. 13-16 D. 30/3-16

Kulturteori

Vi har som sygeplejerskestuderende været inde at snakke med Karen omkring hendes kultur og dermed ifølge Kleinman, set Karen fra et Emic/ insider perspektiv og har hørt Karens fortælling omkring hvordan Karens normer er vedrørende  at snakke om afføring og udskillelser.
Karen fortæller at, hun er blevet præget af de  kulturelle normer som er karakteriseret af hendes familie, hvor normerne vedrørende udskillelser har været et emne som man ikke snakkede åbent om, samt et ritual som blev foretaget privat. Disse holdninger har været meget statiske i Karen barndom og ungdom, og har været så bindende at Karen har videreført samme normer og kulturelle færdigheder til hendes egen familie. Samtidig har vi observeret Karens reaktioner under stomiplejen, og dermed ifølge Kleinman set Karen fra et udefra-perspektiv (ethic). Ud fra en sammenligning af begge perspektiver emic og ethic, kommer der ny viden og der kan opstå nye spørgsmål, der må besvares.

De kulturelle normer hos den enkelte kan også være dynamiske, idet man gennem ens socialisering/ opvækst møder mange forskellige samfund, grupper og fællesskaber, som kan ændre og udvikle på ens normer afhængig af hvor åben man er overfor nye kulturelle værdier. I mødet med andre personer med stomi, f.eks. i COPA’s støttegruppe, vil Karen være nødt til at assimilere sig og tale mere åbent om udskillelser, for at få noget ud af støtte-terapien.

Sygeplejersken kan i mødet med Karen benytte M. Leiningers Sunrise Model som et hjælpemiddel til at tage hensyn til eventuelle kulturforskelle, og således kan sygeplejersken støtte Karen med udgangspunkt i Karens ønsker og behov, så hendes værdier respekteres i sygeplejen.

Karens egenomsorgskapacitet er begrænset og hun kan ikke opfylde sine egne omsorgsbehov, derfor må sygeplejersken udføre delvist kompenserende samt støttende og undervisende sygepleje. Samtidig må sygeplejersken med baggrund i sin viden omkring Karens identitet, anvende en form for paternalisme, for at få hende til at deltage i skift af hendes stomipose, så hun kan tilpasse sig sin nye situation og genskabe sin identitet.

Med baggrund i dataindsamlingen og analysen, vil vi i sygeplejen have fokus på at Karen  motiveres til at tilpasse sig sin nye situation og på baggrund af hende nye liv med stomi, genskabe en/hendes identitet, som giver mening og balance i forhold til hendes “JEG” og “MIG” identitet, så hun ikke oplever stigma.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Sociologi Lektion 17-18 31/3-2016

Når vi som sygeplejersker møder Karen, kommer vi med en kulturel forståelse og selvforståelse om hvordan vi ser livet med stomi. Vi har i vores sundhedsfaglige virke nogle erfaringer, som vi har fået og udviklet i mødet med  andre patienter. Ligeledes har Karen også en kulturel forforståelse om, hvordan hun ser på det at få en stomi. Karens forforståelse er, at det er ulækkert og at hun aldrig får et normalt liv igen.
Karens selvforståelse kunne ligeså vel være at hun føler at ingen kan acceptere det, og det vil ændre alle de vaner og normer hun har opbygget gennem livet, da Karen ingen erfaring har i forbindelse med hvordan det er at have stomi. Når sygeplejersken kommunikere med Karen, kan hun være opmærksom på om Karen afbryder øjenkontakt, dette kaldes for et fixpunkt ud fra Iben Jensens Interkulturel-forståelsesmodel.  
Den afbrudte øjenkontakt kan være et tegn på at, det er svært at snakke om emnet eller det gør Karen trist og ikke ønsker at snakker mere om emnet lige nu. Men den observerende sygeplejersken kan forsøge at skabe dialog,ved for eksempel at spørge “Karen, jeg kan se du bryder øjenkontakten, hvordan kan dette være?” Således kan der åbnes op for en fortrolig dialog, hvor Karen kan sætte ord på sine følelser.

Der er mange forskellige værktøjer man kan bruge for at, vi bedre kan forstå Karen eller andre patienters kultur. Fx. det kulturelle interview, som er en guide til at stille nogle gode spørgsmål, så man kan forstå eller finde de kulturelle forskelle. I Karens tilfælde ville det var meget relevant at spørge, hvilket problem der er værste i forbindelse med hendes sygdom eller vigtigste resultat ved behandling. Da Karen kan have nogle andre holdninger eller ønsker end hvad sygeplejersken arbejder hen mod.  

__________________________________________________________________________________________________________________________

Sygepleje L. 7-8 D. 4/4-16

Hvad er sundhedsfremme for jer?

Overskud, frisk luft, god kost, livskvalitet, dyrke interesser, være social, oplevelser, Fællesskab

Sundhedsfremme: Bruge/udnytte den enkels ressourcer i forhold hvad der giver mening for person i forbindelse med deres sundhed.

Beskriv essensen  og elementerne i Antovnovskys teori om oplevelsen af sammenhæng. Hvad forstår Antonovsky ved sundhedsfremme?

Sundhedsfremme er hvordan det enkelte menneske mestrer livet på.

Forudsigelighed: At informere Karen, så hun forstår sin sygdom og situation og forklarer risici, eventuelle komplikationer og konsekvenser ved sygdommen.
Håndterbarhed:  Hvis Karen ved hvad der skal ske, er det lettere at håndterer den nye situation og handle ud fra dette, og de ressourcer Karen har og giver hende et bedre udgangspunkt for at mestre situationen. Man kan spørge Karen hvad hun selv tænker kan lette hendes situation og hjælpe hende til at håndtere situationen.
Meningsfuldhed: Karen skal opleve en mening med at have fået stomien - at den har gjort hende rask.

Find Sundhedsstyrelsens definition på Sundhedsfremme.

http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2005/cff/termpjece/termpjece3jun05.pdf

Definition: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence.

Hvordan kan sygeplejersken arbejde sundhedsfremmende med borgeren/patienten relateret til jeres case?

Tage en samtale med Karen om hvad der giver mening for hende. Giver det mere mening for Karen, Støttegrupper, skoler, finder svømmehold for stomi ramte. ?? Hvad giver glæde for Karen. Er det hun skal finde info på nettet eller en der giver hende alle informationer.  

Find Sundhedsstyrelsens definition på forebyggelse, hvilke former for forebyggelse er der?

Definition: Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden

Forebyggelse omfatter blandt andet primær forebyggelse, sekundær forebyggelse, tertiær forebyggelse og rehabilitering.

s. 53 Systematisk screening (del af sekundær forebyggelse)

s. 54 Tertiær forebyggelse: bremse tilbagefald/forhindre udvikling og forværring

s. 55 Tidlig opsporing (del af sekundær forebyggelse): standse sygdomsprogression

s. 56 Tværsektoriel forebyggelse: både primær og sekundær sektor, sammenhængende forløb

s. 57 Universel forebyggelse: øge befolkningens sundhed gennem formidling af viden - give et informeret grundlag for adfærdsændringer.

s. 58 Vejledning om fysisk aktivitet: øge og fastholde patienters fysiske aktivitetsniveau

Hvordan kan sygeplejersken arbejde forebyggende med borgeren/ patienten relateret til jeres case?

Forebyggelse i forhold til med Karen, er det hun har et kendskab til kost i forhold til komplikationer som obstipation eller dehydrering eller gener som lugt og lyde.

__________________________________________________________________________________________________________________________

Sygepleje Lek 9-12

Hvilken sygepleje ses i vores case?

Udføre:

• Sygepleje i forhold til udskillelse
• Stomipleje
• Sårpleje
• Smertebehandling
• Psykisk sygepleje/ støtte
• Rehabiliterende sygepleje
• De sygeplejefaglige optegnelser ( jf. sundhedsstyrelsen)
• Ernæring
• Personlig hygiejne
• Kommunikation
• Psykosociale forhold
• Udskillelse
• Viden og udvikling (undervisning)

Formidle:

• Koordinere sygepleje (stomisygeplejerske)
• Diætist
• Psykolog
• Dokumentation (output)
• Kontakt til primær sektor hjemmesygeplejerske

Lede:

• Informere omkring kost i forhold til at have en stomi (Sundhedsfremmende)
• Undervisning af Karen i stomi-skifte
• Formidle kontakt til patientforeningen COPA, hvor Karen kan møde ligesindede.
• Vejlede i stomiprodukter (Fx. i forhold til Karens fritidsinteresse svømning)
• Informere pårørende, hvis Karen ønsker det.

Udvikle:

• Forbedring af produkter (coloplast)
• Videre informere om nye tiltag
• “Stomi - kuffert”

__________________________________________________________________________________________________________________________

Sygepleje D. 6/4-16

Tværprofessionelt forløb

Vi har med baggrund i vores case Karen udarbejdet en mindmap, med fokus på det tværprofessionelle samarbejde som opleves i Karens forløb i mødet med sundhedsvæsenet.

For at opnå et optimalt samarbejde på tværs af alle de professioner, som er inde over Karens forløb  vil det være optimalt at bruge den positive udviklingsspiral hvor mål, viden, respekt og kommunikation er nøgleordene. Et fælles mål, viden og respekt kommer sig af man kommunikerer ofte, i tide, præcist og problemløsende.

I forhold til at sygeplejersken er underlagt autorisationsloven og har herved pligt til at vise omhu og samvittighedsfuldhed. Som sundhedsprofessionel har man pligt til at kende sine egne faglige kompetencer og begrænsninger og derfor benytte sig af en af de tre delegationsformer.

Et eksempel hos Karen kan være at sygeplejersken uddelegere medicinudleveringen til en social- og sundhedsassistent grundet tidsnød. Man skal dog være opmærksom på at den opgave der bliver uddelegeret ikke må overstige opgavemodtagerens kompetence niveau. I følge vejledning om autoriserende sundhedspersoner benyttelse af medhjælp nr. 115 af 11 december 2012.