Teorier & Modeller

Sociologi

Pierre Bourdieu

Var en anerkendt fransk sociolog og antropolog, som blev født i 1930 og døde i 2002.

Han er kendt for bl.a. habitus-begrebet og hans kapitalformer.

Habitus

Habitus-begrebet kan kort forklares som summen af den viden, de erfaringer, de ressourcer og tilbøjeligheder, der sammen udgør rammen om den enkeltes liv. Habitus ses og forstås som værdi- og normsystemer, kulturelle vaner og holdningssystemer og er foranderlige dispositioner, der rammesætter hvordan aktøren handler udfra hvad der giver god mening for den enkelte. Habitus kan påvirke aktøren afhængigt af de rammer der er, og kan påvirke aktørens livsstil, sprog og normer for hvad der er rigtigt eller forkert.

Kapitalformer

Der findes 3 forskellige former for kapitaler: økonomisk kapital, kulturel kapital og social kapital. Ordet kapital er et forsøg på at begrebsliggøre de ressourcer og egenskaber, som individer er i besiddelse af.

• Økonomisk kapital: Kan beskrives som den enkeltes mængde af penge eller andre genstande - materiel rigdom
• Kulturel kapital: Består primært af mængden af viden, uddannelse og kvalifikationer. Den afspejler sig ofte fra den kultur man er opvokset i = den rygsæk man har med sig af viden, erfaringer og uddannelse. Dem med høj kultural kapital er i dagligdagen de “intellektuelle” eller “akademikere”.
• Social kapital: Består af de ressourcer den enkelte har igennem omgangskreds og netværk, f.eks. gennem arbejde, fritidsaktiviteter og foreninger. Mange nære venner og relationer øger den sociale kapital.

Arthur Kleinman

Er en amerikansk psykiater og antropolog, født i 1941 New York.

Kleinman har i sin interesse for menneskets oplevelse af sygdom, beskrevet 3 perspektiver på sygdom, med henblik på at udvikle en større forståelse af det kliniske møde.

• Illness: Patientens individuelle sygdomsopfattelse. Det er en subjektiv oplevelse. Patienten oplever sygdommen som en lidelse. Det gør fysisk ondt, men kan også opleves som en psykisk lidelse.
• Disease: Professionel objektivt syn på sygdom. Sygdomme som har en anatomiske og fysiologiske forklaring, som afviger fra det kropslige normale.
• Sickness: Samfundets/kulturens syn på sygdommen som kan være variabel afhængig af hvilken kultur og samfund man kommer fra.

Begreberne Sickness, Disease og Illness er tre forskellige tilgange til sygdom og sundhed. Man ikke kan nøjes med kun at have en tilgang til sygdommen hvis man vil se det hele menneske og menneskets liv og hvad han definerer som livskvalitet. Dette udspringer fra at patienten rummer mere end blot diagnoser, og det der kan måles og vejes. Men også hvordan den enkelte oplever sin sygdom og sundhed, og hvilke kultur  der er i patientens nærmiljø.  

Per Morten Schiefloe
Er norsk professor i sociologi og forskningschef ved studio Apertura.Født 1947.

Schiefloe har arbejdede med to hovedområder som er organisations og sociologiske problemstillinger samt netværks teoretiske problemstillinger

Schiefloe beskriver tre grundlæggende begreber i sociologien som er  makro, meso og mikro. Udover er Schiefloe interesser, hvordan mennesker påvirkere hinanden.  

• Makro: Er hvordan er samfundets mønster opbygget samt hvilken virkning dette har på mennesker i samfundet.
• Meso: Er det sociale systemer i en begrænset størrelse, herved mindre grupper i samfundet.
• Mikro: Er det enkelte individer, hvordan  deres situation og adfærd er.

Dr. Josepha Campinha- Bacote

Dr. Josepha Campinha- Bacote opfordre til, at sygeplejerskerne udvikler kulturelle kompetencer, hvilket kan ske ved hjælp af anvendelse af hendes kompetencemodel, ASKED. Modellen definerer kulturelle kompetencer som en proces hvor den sundhedsprofessionelle stræber efter at opnå evnen til at arbejde effektivt med den kulturelle kontekst hos patienten.
Modellen kan bruges således: Have I ASKED myself the right questions?

• Awareness: Am I aware of my biases and prejudices towards other cultural groups, as well as racism in healthcare?
• Skill: Do I have the skill of conducting a cultural assessment?
• Knowledge: Am I knowledgeable about the worldviews of different cultural and ethnic groups, as well as knowledge in the field of biocultural   ecology?
• Encounters: Do I seek out face-to-face, and other types of interactions with individuals who are different from myself?
• Desire: Do I really "want to" become culturally competent?

For at kunne mestre denne model samt indgå i et fællesskab i blandt forskellige kulturer, da skal man ønske dette ellers vil dette fremmede møde ikke lykkes. Sygeplejersken kan bruge denne model og derigennem udvikle, samt implementere en kulturel tilpasset omsorg samt pleje for den enkelte patient. Modellen er meget oplagt til at opnå kulturel forståelse og kompetence i sygeplejen med fokus på processerne. Men den er lige så meget henvendt til at sygeplejersken stiller sig selv til regnskab - om hun har de fagligheder der kræves for at håndtere det kulturelle møde. Bacote mener ikke vi kan have en god kultur kontakt uden at have et ønske om det. Bacote er ikke så detaljeorienteret som Leininger. Man skal sørge for at have styr på processerne i mødet med kulturen og have et ønske sammen med patienten for at danne forståelse for kulturen. Hun mener at man sammen griber kulturel opmærksomhed. Man skal være opmærksom og åben for andre kulturer for at tilegne os viden herom. Bacote kommer ikke med en masse redskaber, men at man er til stede i den enkelte situation.

Denne form for teori kaldes et åbent kultursyn. I mødet med kulturen skabes nye nuancer.

Madeleine Leininger - Sunrise-modellen

Madeleine Leininger (1925-2012) er en amerikansk sygeplejerskeforsker (kulturteoretiker), som i 1970èrne grundlagde en ny type sygeplejeteori, der tager udgangspunkt i en kulturel forståelse af menneskelige reaktioner på sundhed og sygdom. Hun har bla. udarbejdet sunrise modellen, som er blevet meget anerkendt.

Sunrise modellen af Madeleine Leininger, er en model som sygeplejersker kan anvende som del af dataindsamlingen i mødet med kulturelle forskelle.

Sunrise-modellen kan groft inddeles i 2 dele:

Første del danner grundlaget for en dataindsamling, der skal støtte sygeplejersken i at være opmærksom på patientens ønsker og behov, således patientens værdier respekteres i sygeplejen. Dataene er relateret til samfundsmæssige faktorer, f.eks. sociale forhold, politik, religion, økonomi, værdier mm. Man skal ikke absolut arbejde i kronologisk rækkefølge, men alle relevante elementer skal medtænkes i dataindsamlingen.

Anden del af modellen er en kombination af folkelig omsorg, det professionelle omsorgssystem og sygeplejens praktikker.

Herpå foretages beslutninger og handlinger ud fra dataindsamlingen og analysen, med henblik på at iværksætte sygeplejen med målet om at i fællesskab at yde omsorg som stemmer med patientens behov. God omsorg sker i fællesskab.

Handlinger kan komme til udtryk på tre måder:

• Opretholdelse/vedligeholdelse: Her støtter sygeplejersken patienten i de handlinger, han allerede gør.
• Tilpasser/forhandler: Her hjælper sygeplejersken patienten med at tilpasse eller indordne sig efter det aktuelle sundhedssystem.
• Genskabelse og rekonstruktion: Her hjælper sygeplejersken patienten med at ændre eller modificere sin sundhedsadfærd.

Erving Goffman (1963)

Er en canadisk mikrosociolog, som bl.a. har skrevet Notes on The Management of spoiled Identity.

Blandede kontakter og social samhandling: om miskreditering

Miskrediteringsproces:

Den diskrediterede:

• har et handikap, der er umiddelbart synligt.
• Der sker en spænding i mødet med andre
• Den miskrediterede føler/ved hvordan andre vil reagere

Den potentielt diskrediterede:

• Er skaden ikke sket
• Man forsøger at kontrollere den information, man videregiver

Håndteringsmuligheder:

• Personen lærer “at passere”
• Den diskrediterede eller potentielt diskrediterede forsøger at opnå accept for eller måske ligefrem blive optaget i de normales fællesskab
• De der forsøger “at passere” risikerer:

• en vedvarende angst
• en følelse af splittelse mellem to identiteter
• en særlig opmærksomhed på situationer, som andre ikke behøver.

Krænkende handlinger:

• Rolleberøvelse - role dispossession - når individet berøves muligheden for selv at vælge og planlægge oplevelser.
• Trimning eller omprogrammering - bestemte procedurer under en indlæggelse, der transformerer patienten ind til et objekt
• Berøvelse af identitetsudstyr - identity kit - når personlige ejendele fratages personen eller nægtet anvendelse under en indlæggelse fx. sæbe, nål/tråd mv.
• Tvungen indtagelse af ydmygende bevægelser og attituder
• Bevægelser og handlinger, der virker krænkende på en selv og som der er krav om at man udfører under en indlæggelse
• Når patienten ikke kan holde krop, handlinger, tanker og genstande fri for kontakten med fremme fx. rette til at holde personlige oplysninger for sig selv
• Man kan ikke selv planlægge handlinger i sit livsforløb mere - og der er skrappe krav til ensartet adfærd eller bliver man konstant udsat for sanktionerende indblanding indefra.

Konsekvenser af oplevelse af krænkelsen:

• Oplevelsen af disse krænkelser medfører en gradvis nedbrydelse af selvet - vi hører det sagt som “ Jeg kender ikke mig selv på denne måde”

Tilpasningsstrategier - en art mod-magt:

• Situationel tilbagetrækning:
• Gennem dagdrømmeri og fantasier tænker sig bort fra institutionslivet

• Fastsætte en uoverskridelig grænse:

• Overskrides grænsen vil man hævne sig eller nægte at adlyde

• Kolonisering

• Total assimilation til institutionslivets logik og glemmer “det virkelige liv” udenfor

• Omvendelse

• Overtagelse af de ansattes syn på sig selv og opfører sig som “den perfekte patient”

Sekundære tilpasningsformer

• At klare sig med det, man har
• Hverdagens fiduser (ex. laver sin egen dessert hvis man ikke får en tilbudt)
• Private gemmesteder

Front stage, back stage, middle region

Goffmans teori om 'Livet som en scene'

Front stage

En person er front stage når denne befinder sig sammen med andre individer i samfundet end sine nærmeste, både inde og uden for hjemmets fire vægge. Når man er front stage påtager man sig den rolle, som man mener forventes af de tilstedeværende individer. Eksempelvis i klassen. Der er dog et stort spekter af forskellige roller som der kan spilles front stage. Især nutidens unge har ry for at kunne påtage sig mange roller, og kaldes derfor situider istedet for individer. Som situid er det muligt at forandre sin identitet helt, mens man som individ altid vil have et eller flere gengående træk i alle sine roller.

Back stages

I omgivelser hvor omgivelserne ikke har indflydelse på dit handlemønster. Back stage er stedet hvor mange vil sige man kan "være sig selv". I nyere tid er mange dog enige om at front stage rollerne også er en del af det at "være sig selv". Backstage er blot betegnelsen for en bestemt rolle man altid glider tilbage til, når der ikke er behov for front stage rollerne. Dette vil ofte være i hjemmet, hvor kun nærmeste familie eller venner befinder sig. Privatlivet.

Middle region

I dag har medierne gjort det muligt at kunne befinde sig imellem de to ovenstående scener. Et eksempel kan være via facebook, hvor det er muligt at fremstille sit privatliv(back stage) over for alle, men lige præcis det at alle kigger med gør at man også påtager sig en rolle tilpasset de mange seere(front stage). Man befinder sig altså i en middle region. Et af de mest tydelige eksempler er i dagens reality-programmer hvor folk filmes i meget private situationer. Trods det faktum at man nu er lukket ind i disse personers backstage, vil det filmende kamera få dem til at påtage sig en tilpasset front stage rolle. Også politikere befinder sig ofte i en gråzone, hvor mediernes interesse for deres privatliv blander politikernes front stage og back stage sammen.

Patofysiologi

Model for behandling af kronisk syge:

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Folkesundhed

WHO´s definition af sundhed:

”En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom  eller svækkelse”

Befolkningens sundhedstilstand og velbefindende påvirkes af mange faktorer såvel i som uden for sundhedssektoren.

De determinerende faktorer for sundhed ifølge WHO er:

I centrum har vi mennesket med alder, biologisk køn og visse givne genetiske faktorer.

Mennesker kan være omgivet af forskellige faktorer:

Nærmest individuelle livsfaktorer,  sociale og samfundsmæssige påvirkninger, arbejdsmiljø, levekår, socioøkonomisk samt kulturelle og miljømæssige faktorer.

I sociologisk orienteret sammenhæng kan det lag som omslutter personen inderst inde udgøres af social støtte, socialt netværk og børns voksens kontakt. Livsstilvaner kan ses som rusmidler kost- motion, sex og samliv, søvnvaner m.m.

Ronkedorfænomenet

En ronkedor er en gammel elefant, der lever alene, ronkedorfænomenet er betegnelsen for de fleste mænds forhold til sygdom og egne forestillinger om sundhed og sygdom.

• at mænd undviger snak om eller opmærksomhed på at de er syge.
• mænd ønsker ikke at udstille deres svaghed, de vil ikke sygeliggøres eller identificeres med deres sygdom.
• fænomenet træder tydeligere frem blandt ældre.
• det anvendes som en fællesbetegnelse for en særlig omgang med sundhed og sygdom, præget især af distancering.

Organisation og ledelse

Erik Riiskjær
Erik Riiskjær er økonom med interesse for organisation. Han har beskæftiget sig med patienternes oplevelser i mødet med sundhedsvæsenet som evaluator i Århus Amt/Region Midt. Siden som forsker i fire år på Aarhus Universitet. Erik Riiskjær er forfatter til flere bøger og videnskabelige artikler om patientoplevelser og organisering, og underviser ved masteruddannelserne på Syddansk Universitet.

Erik Riiskjær har udarbejdet de fire konsultationsmodeller for samspillet mellem patienter og sundhedsprofessionelle:

• Den paternalistiske model:Denne model afspejler den passive, kompliante patients behandling af den aktive professionelle, hvor den sundhedsprofessionelle handler på patientens vegne. Patientrollen er passiv, kompliant og tillidsfuld og den professionelle er aktiv, vidende og besluttende.

• Partnerskabsmodellen: Denne model bygger på en idé om deling af ansvar og viden mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, patienterne er aktive ellers gøres aktive. et vigtigt element i partnerskabsmodellen er at patienterne tilføres kompetence via dialog og tilbagemeldinger fra den sundhedsprofessionelle. Patienrollen er aktiv, tillidsfuld og vidende og den profesionelle er aktiv, vidende og dialogpartner.

• Forbruger modellen: I denne model er patienten tillagt rollen som vidende og kunde vælgende, de sundhedsprofessionelle må leve op til at imødekomme patientens krav om leverandører og sælgere af sundhedsydelse. Patienterne bliver dommere over for hvad der er god kvalitet og de bedst vurderede udbydere belønnes økonomisk via incitamentssystemer. Patientrollen er aktiv, moderat kritisk, har en  veldefineret sygdom, har navigeringsevne. Den professionelle er konsulent, operatør og sælger.

• Den autonome model: Denne model er karakteriseret af aktive patienter og her har den professionelle ikke altid svaret på hvad der kan lindre patientens situation. kontakten mellem patient og professionel er i denne model sporadisk eller ikke eksisterende. Patientrollen er aktiv, søgende, har en ikke veldefineret sygdom, er magtesløs. Den professionelle har ingen rolle eller er magtesløs.

Sygeplejefag

Kari Martinsen

Er en norsk sygeplejeforsker med bach. i psykologi, samt doktorgrad i philosophy. Hun er mere filosof en teoretiker og hun har ikke udformet en model, man kan indrette sin sygepleje efter. Hun forbinder sygeplejen sammen med en omsorgsfilosofi, hvor det faglige skøn, sanserne og tillid mellem patient og sygeplejerske i en konkret situation er bærende. Kari Martinsen går kraftigt imod den teknisk-instrumentelle livsforståelse, og hun tager derfor også afstand fra sygeplejeprocessen.

Hun er inspireret af den danske filosof og teolog K.E. Løgstrup.

Kari Martinsen beskriver omsorg som et fænomen, der består af tre aspekter, som tilsammen danner en treenighed: det relationelle, det moralske og det praktiske.

• Det relationelle: Kan ses som et mellemmenneskeligt forhold baseret på gensidighed og fællesskab. Er noget der er mellem 2 mennesker. Kari M. mener at der altid er en relation mellem mennesker pr. automatik, uden at der skal arbejdes på det, man møder hinanden i kraft af en relation. Hvis der ikke opstår tillid, kan der opstå splinter i relationen.
• Det moralske: begreb er forbundet med solidaritet og princippet om ansvar for de svage i samfundet. Vi er moralsk forpligtet til at tage ansvar og tage vare på de svage, som er en del af vores omsorg som sygeplejerske.
• Det praktiske: Sygepleje som omsorg må baseres på moralsk ansvarlig magtanvendelse, en ”svag paternalisme”. Vi sætter os ned og lytter til et andet menneske og finder ud af, hvad det praktisk er vi kan gøre for det andet menneske, for dermed at finde frem til det andet menneskes behov.

• Omsorg:  Er en grundlæggende  forudsætning for alt liv, uanset hvilken kultur man kommer fra.
• Livsytringer: Er udtryk og fænomener som er til stede på forhånd. De er nødvendige og uundværlige for alt menneskeligt samværs beståen. Vi har behov for at have og opleve livsytringer i vores liv, ellers kommer vi til at mangle omsorg.

De er etiske og kræver ingen begrundelse. Der er barmhjertighed, at give og at tilgive, medfølelse, tillid, åben tale, håb mm.

• Det faglige skøn vil sige anvendelse og udøvelse af fagkundskaber, tilegnes gennem praktisk erfaring og ved hjælp af eksemplarisk læring. I den sanselige sygepleje og observation, anvendes synet, hørelsen, berøringssansen, lugtesansen. KM mener der er behov for at man anvender alle sanserne i det det faglige skøn.

Aaron Antonovsky

Var en stor og anerkendt Israelsk professor i medicinsk sociologi som er født i 1923 og død i 1994. Han er manden bag det salutogenetiske perspektiv, der fokuserer på sundhedsfremme i form af læren om sundhedens opståen og udvikling. Sundhedsfremmende arbejde fokuserer på at skabe et miljø, som fremmer den enkelte eller gruppens mestringsstrategier.

Oplevelse af sammenhæng:

Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng (OAS) består af begreberne begribelighed, håndterbarhed, og meningsfuldhed, der skal ses som en helhed, samt stressorer, som påvirker individets mestringsevne. Det essentielle for modellen er håndteringen af stressorerne , som bedst kan gøres hvis man oplever en følelse sammenhæng. Dette kan opnås ved at der eksisterer forudsigelighed, belastningsbalance og delagtighed i livet Jf. følgende model:

Stressorer

Stressorer er stressfaktorer, og er noget alle i det daglige bliver udsat for i højere eller lavere grad. Det ses i situationer, hvor man bliver udsat for oplevelser, som man personligt ikke har løsningen på og som man som person er nødt til at mestre gennem problemløsning.

En stressor kan for eksempel være sygdom, kriser, konflikter og lignende. Antonovsky deler stressorerne op i kroniske stressfaktorer, væsentlige livsbegivenheder og akutte, daglige irritationsmomenter.

Stressorer er udviklende og kan derfor være gavnlige, idet de giver en erfaring, der kan medføre at vi er i bedre stand til at tackle nye stressorer. Hvis man derimod ikke evner at håndtere dem, kan de have en negativ indflydelse på individet. Dette dog mest, når det er mange på hinanden følgende negative oplevelser.

Hvis personen er fysisk og mentalt sund, vil man i højere grad være i stand til at håndterer de stressorer, man udsættes for end hvis man var mindre sund. Et usundt individ vil derimod have sværere ved at håndterer stressoren, hvilket kan være en trussel mod livskvaliteten og helbredet i form af stress.

Iben Jensen
Interkulturel forståelse: Kulturel forforståelse, selvforståelse, erfaringspositioner, fixpunkter (bryde øjenkontakt)

Kulturel forforståelse:

•     Al forståelse bygger på forforståelse – det er en fordom at tro, at man ingen fordomme har

•       En forenklet opfattelse af ’de andre’, som særligt opstår i kulturmøder.

•       Vær opmærksom på hvordan ’de’ beskrives

Kulturel selvforståelse

•       I kulturmøder ser vi ikke os selv, som vi er, men som vi gerne ville være

•       Kulturel selvforståelse er en forenklet idealiseret opfattelse af ens egen kultur.

•       Vær opmærksom på hvilke ord der bruges om ’os’.

•       Naivt (Vi har bare det bedste)

•       Overlegent (Vi er jo foran)

•       Bevidst (Jeg vil kæmpe for idealer om dialog, respekt, religion)

Erfaringspositioner

•       Al forståelse bygger på vores erfaringer.

•       Alle vores erfaringer er samtidig bestemt af vores sociale position i samfundet.

•       Vær opmærksom på hvordan modpartens erfaringer kan spille ind.

•       Spørg! Vis respekt!

Fikseringspunkter

•       Emner som kan sætte sind i kog på få sekunder.

•       Der er oftest sammenhæng mellem egen identitet og fix-punkter.

•       Lyt efter fix-punkter.

•  Bemærk samtidig alle de områder, som er uproblematiske.