Tema 1

Den Kroniske Patient Møder Sundhedsvæsenet
Sociologi
Sociologi - Lektion 1-3

Sociologisk viden kigger efter mønstre og sammenhænge, ændringer og udvikling i mennesket og grupper af mennesker. Menneskets ydre handlinger.

Antropologisk viden kigger efter forskellige kulturformer som fremmedkultur, institutionskultur og samfund.

Psykologisk viden kigger efter menneskets indre, hvordan mennesket tænker og har det psykisk. Menneskets indre handlinger.

Social dataindsamling:

Dataindsamling/ observationer:Egenomsorgskapacitet:Samspil og relationer:Levevilkår - økonomi:

Grundbegreber i analyseniveau:

Mikrosociologi: 

- Den enkle personen. Individet. Hvordan mestrer den enkelte patient, hvilken adfærd har vedkommende - og hvilke oplevelser bidrager til at kunne/ ikke kunne mestre den aktuelle situation ?

Mesosociologi: 

- Sociale systemer af afgrænset størrelse/ gruppeniveau. Hvilket samspil med/i en gruppe påvirker/ bidrager til patientens situation, sygdomsudvikling og mulighed for at mestre?

Makrosociologi: 

- Samfundet. Hvilke forhold i samfundet påvirker/ bidrager til patientens situation, sygdomsudvikling og mulighed for at mestre på sigt?

Struktur og aktør (to begreber vi skal kende)

Aktører: 
- Koblet på menneskets handlinger/ måder at handle på i forskellige situationer.
- Forklarer (historisk) udvikling som er menneskeskabt.
- Aktørerne er/kan være forskellige på mikro-, makro, og meso-niveau

Strukturer: 
- Rammer og betingelserne for at kunne handle som vi gør. Man kan eller ikke kan
- Det forklarer menneskelig udvikling, som et produkt af (historiske) forhold, der begrænser og bestemmer det menneskelige handlerum.
- Det dækker over en bred vifte det forhold, både fysiske forhold såsom geografi og klima, kulturelle forhold som religion, tradition og ideologiske tanker, samt lovmæssige og økonomiske forhold.

Arthur Kleinmann  - 3 forskellige perspektiver på sygdom:

Disease:     

• Sundhedspersonale → Professionelt syn på sygdommen
• Fysisk afvigelse fra normaltilstanden, klassificering → diagnose.
• Objektive sygdomstegn

Illness:     

• Patient → subjektiv oplevelse af at være syg
• Hvordan følelse det at være syg.
• Patientens syn på og oplevelse af sygdommen

Sickness:     

• Samfund
• Socialt og kulturelt fænomen fx overvægt, psykisk sygdom
• Hvad der betragtes som sygdom i afhængigt af kulturen
• Samfundets syn på sygdommen.

Talcott Parson’s - 4 centrale forudsætninger (egne og andres forventninger)

1. Sygerollen legitimerer fritagelse fra arbejde.
2. Den syge ansvarliggøres, som udgangspunkt, ikke for (den uønskede) tilstand.
3. Den syge fritages for forpligtelser og underkaster sig selv.
4. Forventning om at den syge søger hjælp.

____________________________________________________________________________________

Sociologi L. 4-6 d. 25.2.16

Social ulighed

mønsterbryder

Socialklasse- social ulighed / social mobilitet

Social klasser: Opdelt mennesker i forskellige klasser/ struktur

Social ulighed:  Skævvridning af ressourcer i et samfund

Social mobilitet:

• Vertikal: Op/ned i socialklasse
• Horisontal: mellem lignende klasser
• Intragenerational: ændring af livsforløb mellem socialklasser
• Intergenerationel: mellem generationer

Socialklasse -inddeling: Som man inddelte folk indtil for 10 år siden, men den anvendes stadig til dels i dag.

• Selvstændige
• Funktionærer
• Arbejdere
  

Pierre Bourdieu - Habitus - Kapitalformer

Økonomisk kapital

• Penge eller andre genstande som umiddelbart kan omsættes hertil (hus, bil, aktier etc.)

Kulturel kapital

• Institutionaliseret i form af uddannelsesmæssige kvalifikationer f.eks. titelsamling
• Inkorporeret i form af længerevarende kropslige og mentale dispositioner såsom smag
• Vi påvirkes kulturelt af vores omgivelser, uddannelse, arbejde osv. og bliver dermed formet heraf, som ses i vores væremåde i dagligdagen. Samtidig bringer vi det med os videre hjem og ligeledes videregiver disse former/rammer/ normer til fx vores børn.
• Objektiveret i form af malerier, monumenter, instrumenter og skrifter, bogsamling

Social kapital

• Ressourcer som kan mobiliseres gennem sociale netværk
• Relationer

Status-syndromet:

Epidemiologisk forskning (whitehall study) viser sammenhæng mellem livsstil og social ulighed:

Faktor 1: Betydning af kontrol over eget liv.

Faktor 2: Betydning af sociale relationer og hvor aktivt der deltages i sociale aktiviteter.

Hvordan måler vi social ulighed:

1. Levevilkårsforskning:

Fra 1970èrnes kamp mod social ulighed mellem befolkningsgrupper.

1. Livsformsteorien

Fra 1980èrnes opgør med at vi skulle være ens

1. Livstilsteorien

Fra 1990èrnes behov for at forklare individualiseringen

Hvilke faktorer bestemmer ulighed i helbred?

Der er 12 determinanter som påvirker sygdomme og helbred.

Sygdomme med prestige - Personalets tavse kundskab

Høj status:

• Sygdom eller skade, akut eller traumatisk opstået som kan medfører død
• Kan behandles højteknologisk og medføre fuld recovery
• Patienten opleves som taknemlig

Lav Status:

• Kronisk sygdom, lidelse eller skade lavt i kroppen med uklar årsagsforklaring og diagnostik
• Behandles lav-teknologisk eller ved livsstilsændringer
• Rammer særlige målgrupper oftest kvinder fra lavere socialklasser
• Patienten opleves besværlig

___________________________________________________________________________________

Sygdomslære

Sygdomslære Lektion  1-6  

30% af befolkningen over 18 år

71 % af befolkningen over 67 år har mindst en kronisk sygdom

Risikofaktorer for at udvikle en kronisk sygdom:

• Rygning
• Overvægt BMI over 25
• Motion mindre en 30 min om dagen
• Alkoholoverforbrug
• Uddannelse kortere end 10 år

Kronisk sygdom

• Kronisk sygdom er sygdom der har et langvarigt forløb eller er konstant tilbagevendende.
• Det er oftest livsstilssygdom.
• Forværring af stabil
• Ex. PCO, Morbus Chrohn, Diabetes 2, Podagra, KOL, Apopleksi, leddegigt, psykisk sygdom
• Tilstanden er vedvarende og fører ubehandlet til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død
• Sygdommen har blivende følger
• Der er forandringer som ikke kan bedres
• Der er behov for langvarig behandling eller pleje
• Der er behov for rehabilitering

Akut sygdom:

• Pludseligt opståede, ofte hurtigt forløbende. Modsat kronisk.
• En kronisk sygdom kan godt have et akut forløb, når den forværres.
• Fx. blindtarmsbetændelse, et brækket ben

Hvordan skiller det sig fra akut sygdom?

• Dette akutte er ofte et kortere sygdomsforløb, som man kommer over, hvorimod kronisk sygdom er et længerevarende forløb og måske noget man skal leve med resten af livet.

Hvilken betydning har det for det enkelte individ?

• Det kan påvirke det enkelte liv i stor stil. Fx. en diabetespatient, der skal omlægge sin kost, eller en patient der må opgive sit arbejde og gå på førtidspension.
• Man skal mestre det hele livet og kan give en livsstilsændring.

Hvilken betydning har det for samfundet?

• Samfundet bruger mange penge på kronisk sygdomme
• Langvarige behandling som er dyr for samfundet

Nye tanker omkring sygdom

• Befolkningens sygdomsmønster er ændret
• Vi bliver ældre og der er flere med livsstilssygdomme
• Sygdomsmønstret i DK domineres nu af kroniske
• Forebyggelse af kroniske sygdomme. Hvordan?
• Klassificer kroniske sygdomme i 3 niveauer → forskellige indsats

1.Samfundet: (Markosociologi)

• Skal sikre de nødvendige ressourcer er til stede ift. patienternes behov
• Sundhedslovene sikrer patienterne adgang til sunhedsydelse
• Regulerer hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen
• Regioner → Sygehuset
• Kommuner → Genoptræninger, Plejehjem, sundhedsindsats

2. Sundhedsvæsenet organisation

• ansvaret for at patientforløbet og opgavefordelingen er beskrevet på tværs af sektorer

3. støtte til patientens egenomsorg

• Patienten spiller en central rolle
• Patienterne skal uddannes til at håndtere og tage ansvar for egen sygdom
• Generel undervisning (fælles)
• Sygdomsspecifik undervisning
• Inddragelse af patienter som aktiv behandligns…

4. Organisation af sundhedsydelserne

• Den sundhedsfaglige indsats, der er relevant for den pågældende sygdom, er beskrevet med henvisning til evidensbaserede retningslinjer gældende for sygdommen.
• Det indebærer...

5. Besultningsstøtte

• Læger + sygeplejerske (teamsamarbejde omkring patienten)  
• Sundhedspersonalet skal uddannes løbende

6. Kliniske informationssystemer

• Vidensdeling og information via kliniske informationssystemer i fremtiden
• Patientjournal og kliniske informationssystemer fælles for patient og behandlere

www.sundhed.dk bør være platform for alle parter tværsectionelt inkl. patienten.

Behandlingsbehov:

1. Niveau (let syge) = kan behandles i primærsektor (egen læge)
2. Niveau (moderat syge) = kan primært behandles i primærsektor med periodisk brug af sekundær sektor
3. Niveau (svært syge) = særlig intensiv indsats i sekundærsektoren

_________________________________________________________________________________

Folkesundhed

Folkesundhed lektion 1-2

Hvad er Folkesundhed?

Sundhedstilstand i befolkningen i Danmark.  Det er hvordan mennesker vælger at leve sit liv i hold til sunde/usunde vaner. Hvordan vi bliver påvirkede af kampagner som sundhedsstyrelsen udarbejde, til at fremme sundhed og påvirke befolkningen til sundere valg.

Eksempler: 6 om dagen, 10 kostråd / 8 kostrådFolkesundhed er både en videnskab, en kundskab og et politisk begreb, som overordnet beskæftiger sig med befolkningens helbredstilstand.

Ordbog:

En befolknings generelle helbredstilstand i lægelig forstand.

Datidens sundhedspolitik omhandlede primært overvågning og kontrol af smitsomme sygdomme, og forebyggelse gennem forbedring af de fysiske omgivelser.

Statens Institut for folkesundhed

Det vil kort fortalt sige, at der forskes i befolkningens sundhedsstilstand, og i hvordan befolkningen kan blive sundere, leve længere og undgå de store folkesygdomme, såsom kræft og hjertekarsygdomme.

WHOs Healthy Cities Network (Netværk af Sunde Byer)

WHOs Safe Communities Network (Sikre og Trygge Lokalsamfund). ‘

Folkesundhed er et middel til at skabe et bedre liv for borgerne.

Folkesundhed er også at forstå og fremme folkesundhed

Sundhed som begreb?

WHO´s definition af sundhed fra 1948:

”En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom  eller svækkelse”

Den hollandske Ph. d. Senior Researcher for Food Quality & Health, Machteld Huber, har skrevet følgende definition af sundhed:

”Sundhed er en selvstændig evne til at tilpasse sig og håndtere fysisk og mentale udfordringer"

Historisk perspektiv af Folkesundhed i DK?

Igennem tiden fra 1800 tallet er der blevet mere fokus på hvordan befolkningen lever og årsager til dødelighed, middellevetiden. For at forbedre befolkningens sundhed er der lavet tiltage, for at fremme folkesundheden.

Tidligere var det meget med smitsomme sygdom, som blev bekæmpet og var fokus på.

I begyndelsen af det 20. århundrede blev man opmærksom på, at smitsomme sygdomme kunne forebygges ved hjælp af personlig hygiejne.

Folkesundhed i dag:

Sundhedsstyrelsen gennemfører hvert år en række informationskampagner, som sætter fokus på de mest udbredte risikofaktorer med stor folkesundhedsmæssig betydning, fx alkohol, fysisk aktivitet, tobak og seksuel sundhed. Desuden gennemføres informationskampagner til mere specifikke målgrupper om fx vaccinationer og demens.

Formålet med informationskampagnerne er bl.a. at give befolkningen et informeret grundlag for at træffe beslutninger om deres sundhedsadfærd samt at give handlingsanvisninger, fx til hjælp til rygestop.

Kampagnerne bidrager også til holdnings- og adfærdsændringer. Informationskampagner er effektive til at skabe synlighed og være dagsordensættende.

Kilde: sundhedsstyrelsen.dk

Hvordan forskellige levevilkår påvirker den enkeltes betingelse for sundhed.

Udfordringer i dagens samfund er ulighed i sundhed. Dalhgren og Whiteheads model er udviklet med henblik på at vise hvordan ulighed i sundhed opstår. Modellen inddrager det indbyrdes samspil mellem forskellige årsagsfaktorer.

I midten er enkelt individet defineret ved arv, køn og alder.

De øvrige lag kan have enten positiv eller negativ effekt på helbredet

Sundhedens sociale determinanter:

Determinanter for sundhed og sygelighed over handlinger som individet enten aktivt eller passivt vælger, og over omstændigheder individet udsættes for, og kan såvel fremme som hæmme individets sundhed og sygelighed

En model af Dahlgren og Whitehead (1991) fra Folkesundhedsrapporten 2007, Statens Institut for Folkesundhed.

Grundlæggende Determinanter for sundhed er ifølge WHO: Fred, uddannelse, bolig, mad, indkomst, et stabilt økosystem, mulighed for stabil levefod, social retfærdighed

”Ottowa Charter For Health Promotion”

I November 1986 blev den første Internationale verdenskonference for Folkesundhed lavet af WHO i Ottawa i Canada.Politikken ” Sundhed for alle” i det 21. århundrede besluttet.

—WHO´s strategi (Sundhed for alle år 2000)

—At lægge år til livet

—At lægge sundhed til livet

—At lægge liv til årene

—Lighed i sundhed

Regeringens Folkesundhedsprogrammer

Folkesundhedsprogrammer var en reaktion på danskernes stagnerede middellevetid.

Middellevetid = det gennemsnitlige antal år, som en generation af nyfødte har tilbage at leve i.

Liste over Sundhedsstyrrelsens kampagner i 2016:

• KOL-kampange,
• Get Moving Kampagne,
• Hjælp til rygestop kampagne,
• Kun med Kondom-kampagne,
• Influenzavaccination,
• Stof- og Alkoholforebyggelse på festivaler og spillesteder.

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/~/media/BA6E2F948F76487280504FBEA40E1CF8.ashx

Statens Institut for Folkesundhed har nationale forpligtelser og har en særlig opgave med at bistå myndighederne med forskningsbaseret rådgivning og andre opgaver indenfor sundhedsforhold.

http://www.si-folkesundhed.dk/Om%20instituttet.aspx

World Health Organisation - WHO

WHO blev grundlagt d. 7. April 1948 (Verdens Sundhedsdagen)

WHO har 193 medlemslande

—Ca. 8000 sundhedseksperter arbejder for WHO

—1 hovedkvarter  i Geneva Schweitz

—6 regionalkontorer

147 landekontorer (bl.a. I København

Styres af World Health Assembly (WHA) i alt 193 medlemmer

WHA består af repræsenter fra 147 medlemslande (en formand + 32 medlem)

Funktion:

• —Udarbejder retningslinjer
• Planlægge programmer
• —Økonomiske rammer samt budgetter
• —Politiske spørgsmål

Sund By - Horsens

Horsens Kommune er medlem af to internationale netværk:

Horsens Kommune har været medlem af WHO Healthy Cities Network siden 1987. Horsens Kommune blev optaget i Safe Communities-netværket i 2003.

Begge netværk bidrager til at Horsens Sund By er opdateret med nyeste viden på områderne.

Sundhedsfremme på den politiske dagsorden:

Sundhedsfremme og forebyggelse prioriteres højt på den politiske dagsorden i Horsens Kommune. Sundhedsfremme er et fælles-kommunalt ansvar.

Hovedemner er:

• Bæredygtighed
• Borgerdeltagelse
• Netværk
• Tværsektorielt samarbejde
  

http://www.horsenssundby.dk/

Sundhed

Sygdom

Velvære

________________________________________________________________________________

Folkesundhed d. 16.02.16

Folkesundhed d. 17.02.16

Epidemiologi  - læren om det der er blandt folket og at arbejde med statistikker.

Epidemiologers opgave er bl.a. kortlægning af smitsomme sygdomme spredning, med henblik på forebyggelse, overvågning af dødelighed, sygelighed, og forekomst af helbredsproblemer.

Studiepopulation:

• En speciel afgrænset gruppe
• Varierende størrelse
• Defineres ved karakteristika for personer som indgår i gruppen, undersøgelsens design bestemmer hvordan stikprøven tages
• En lille gruppe (stikprøve) udtrukket af studiepopulationen enten tilfældigt valgt eller efter specielle egenskaber

Observationsstudie metoder (observation af adfærden blandt folk):

Deskriptiv: Beskrivelse af noget der forekommer fx tværsnitsstudie (spørgeskemaundersøgelse), eller casestudie

Analytisk: sammenligner data (fx sætter rødhårede og lyshårede op mod hinanden, meget analytisk), tester sammenhænge. Fx kan undersøgelsestyperne være Kohortestudie, tværsnitstudie og case-kontrolstudie.

Beskrivelse af forskellige studie metoder:

RCT studie (randomiserede-kontrollerede-studier): deltagere fordeles tilfældigt, kan forklare årsagssammenhænge, kan være dyrt og tidskrævende at gennemføre, indebærer færre problemer med cofounders pga. randomiseringen.

Case-kontrolstudie: udgangspunkt i en sygdom og en tilsvarende rask person, individerne er udvalgt på baggrund af sygdomsstatus og samme livshistorie, cases findes i en afgrænset population der vælges et kontrol individ, har retrospektiv data (ser bagud i tiden), 1 sygdom undersøges ad gangen, kontrol skal udvælges på samme måde  bliver kontrol syg = case, kontrol skal ikke have større sandsynligvis for at få sygdom.

Case = den syge person, kontrol = den raske person

Kohortestudie: stor befolkningsgruppe, en afgrænset population i en given periode. Individerne er udvalgt på baggrund af eksponeringsstatus, klassificeres som eksponerede/ikke eksponerede følges over tid for at se om de udvikler sygdommen, er prospektive (fremadskuende i tid), tager lang tid at gennemføre, er dyr at gennemføre.

Tværsnitsstudie: Spørgeskemaundersøgelse, enkelt, billigt og kort tid, oplysninger indsamles tilfældigt.

Inden undersøgelsen:

·      Præcis problemstilling

·      3 baggrundsspørgsmål (anvendes for at finde frem til adfærdsnormer, hvem er det man vil have fat på, bør rettes mod hypotesen, se på hvem der svarer i forhold til hypotesen)

·      2 hovedspørgsmål

Husk persondataloven. Personfølsomme data er gradueret i persondataloven. Stærke personfølsomme data er politisk og religiøse overbevisninger, etnisk baggrund, helbredsmæssige- og seksuelle forhold.

Hypotese: en påstand mellem to eller flere variabler (fx coloncancerpatient og indlæggelsestid = to variabler)

Inden man sender sit spørgeskema undersøgelse ud til den gruppe man vil undersøge, starter man med en forprøve, hvor man sender sit spørgeskema ud til en lille gruppe der kan ligne den oprindelige gruppe man vil sende spørgeskema ud til, for at se hvordan skemaet bliver taget imod, sprogmæssigt osv.

Validitet: gyldighed (en svarrate på over 50%, ellers ikke validt)

Reliabilitet: pålidelighed

________________________________________________________________________________

Folkesundhed L. 11-12

Medicinsk Teknologisk Vurdering

MTV -  en medicinsk teknologisk vurdering, er en systematisk vurdering af forudsætningerne for, og konsekvenserne af at anvende medicinsk teknologi. Det går ud på at klarlægge relevante konsekvenser af en beslutning om anvendelse af medicinsk teknologi.

For at vurdere teknologien spørger man om:

• Hvad er indikationen for anvendelsen?
• Er der enighed om indikationen?
• Hvor mange patienter angår teknologien
• Hvilke andre relevante alternativer findes der?
• Fungerer teknologien for erstatning eller supplement til eksisterende teknologier?

Effektivitet:

• Er der veldokumenteret virkning
• Er virkningen bedre end alternativer
• Kan den dokumenterede virkning forventes opnået i daglig praksis?

Risikovurdering:

• Er der uønskede bivirkninger?
• Står risiko i rimeligt forhold til gevinst?

Man ser på patientmæssige forhold som:

• Psykologiske forhold (information, tryghed, ubehag)
• Effektmæssige forhold (virkning/bivirkning)
• Sociale forhold (påvirkes dagligdagen, arbejdsevnen)
• Etiske aspekter (er det acceptabelt for den enkelte eller for samfundet)

Man ser på organisatoriske forhold som:

• Struktur (skabes der nye specialfunktioner? Bør teknologien centraliseres til få steder, ændres arbejdsfordelingen)
• Personale (ændres arbejdsrutiner, ændres arbejdsfordelingen mellem faggrupper, skal personalet efter-/videreuddannes)
• Miljø (er der konsekvenser for arbejdsmiljø eller for ydre miljø)

Man ser på økonomien:

• samfundsøkonomien (omkostninger, gevinster, er der bedret sundhedstilstand)
• drift- og kasseøkonomi (investerings og driftsudgifter, besparelser eller indtægter, hvilke kasser berøres, er der økonomiske konsekvenser for patienterne?)

Formålet er at skabe et veldokumenteret og alsidigt overblik over hvilke konsekvenser den ny teknologi vil få i sundhedsvæsenet

Teknologien dækker over lægemidler, apparatur, medicinske og kirurgiske procedurer som anvendes til forebyggelse, undersøgelse, pleje og rehabilitering.

De 4 hovedområder som anskuer problemstillingen:

• Teknologi
• Patient
• Organisation
• Økonomi

De grundlæggende principper i en MTV er:

1. at den bygger på evidensbaseret viden
2. at der er tale om en tværfaglig helhedsvurdering
3. at den retter sig mod beslutningstagning

Den danske MTV model:

___________________________________________________________________________________

Organisation og Ledelse

Organisation og Ledelse Lektion 1-2

At udføre..

At formidle..

At lede..

At udvikle..

Sundhedsfremme:  Satutogenetisk perspektiv

Er en tilstand af fysisk, psykisk og social status

• Livskvalitet
• Mestring

Forebyggelse: Patogenetisk perspektiv

Fokus på sygedom

• Risiko faktorer (KRAMS)

LEON = laveste effektive omsorgsniveau.

Egen læge: Kan henvise til:

• Hjemmesygeplejeske
• Sygehus til  Special afd.
• Special læge til Special afd.

Behandlingstilbud:

• Let adgang til information à sundhed.dk, Borger.dk

De 7 nationale mål for danskernes sundhed er: 2013 →

1. Den sociale ulighed i sundhed skal mindskes
2. Flere børn skal trives og have god mental sundhed
3. Flere voksne skal trives og have god mental sundhed
4. Flere skal vælge et røgfrit liv
5. Færre skal have et skadeligt alkoholforbrug og alkoholdebuten skal udskydes blandt unge
6. Færre børn skal være overvægtige
7. Flere skal bevæge sig mere i dagligdagen

Sundere liv for alle

Sundhedsvæsenets: Opgavefordelingen

• 1 regering (staten som over sundhedspolitik)  
• 5 regioner
• 98 kommuner

Opgavefordelingen:

Samarbejde mellem regioner og kommuner → samarbejdsaftale.

• Tværgående Temaer: Geriatrisk afd. Palliative team.

• Forebyggelse
• Behandling ,pleje, genoptræning, rehabilitering
• sundheds-it, digitale arbejdsgange
• Særlige målgruppe Sund
• Implementering

Sundhedsvæsenets organisering:

• Folketinget.
• Regeringen.
• Sundheds og ældreministeriet, består af styrelser/ organer som skal sikre at sundhedsminsteriet for gennemført forskellige indsatser. Sundhedsstyrelsen har bla udarbejdet de sygeplejefaglige optegnelser.

Sundhedsstyrelsen:

Øverste myndighed i DK

Del af sundheds- og ældre ministeriers koncent

Rådgivninge til kommuner og regioner

• sundhedsfremme
• forebyggelse
• sygdomsbehandling

Lægemiddelstyrelsen: (UTH, bivirkning, kontrol over medicin/lægemidler/ medicinsk udstyr i danmark)

Styrelsen for patientsikkerhed

• tilsyn med autoriserede sundhedspersoner og institutioner
• patientklage
• UTH- sundhedspersoner pligt til  
• Embedslægen/personer holder tilsyn

Sundhedsdata styrelsen:

• Samle alle infomationer
• Kvalitets
• behandling/opbevaring af data

Statens serum institut:

• Overvågning, rådgivning, undervisning vedrørende smitsomme sygdomme
• Forskning
• Specialdiagnostik af infektionssygdomme samt autoimune og medfødte genetiske sygdomme.

Det etiske råd:

• Refleksioner over problemstilling i sundhedsvæsen
• Ingen bestemmelse   
• Hjemmesider
• Enkel situationer
  

Den nationale videnskabsetisk komite

• Godkende alle forskningsprojekt

Styringsredskaber i Sundhedsvæsenet:

• Kvalitet: At blive anerkendt for at leve op til nogle standarder.
• Overordnede nationale kvalitetskrav/ mål
• Lokale kvalitets krav
• Kvalitetsstyring
• Patientinddragelse
• Produktivitet
• DRG-system (Diagnose registrerings Grupper)
• Værdien af sygehusvæsenets aktivitet måles ved DRG- og dagsproduktionsværdier, herunder forventet liggetid for de forskellige patientgrupper. Der er økonomisk forskel på om det er et 5 årige barn som skal have en forældre med som medindlagt på en børneafdeling, hvor der er større opmærksomhed på barnet og dermed dyrere i kroner kontra fx en 25 årig som skal behandles.
  
• Patienttilfredshed
• 250.000 patienter deltager i LUP (den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser)
• Feed-back fra/til indlæggelsen/ambulant
• Patienten oplevelse af indlæggelse.
• Formål med LUP er at:
• Identificere og sammenligne forskelle i patienters oplevelser inden for udvalgte temaer

• Give input til at arbejde med kvalitetsforbedringer

• 
  
• Kunne følge udviklingen i patienternes oplevelser og vurderinger systematisk over tid
• 
  
• Vi BiS = Videnscenter for bruger

National kvalitetsprogram for sundhedsområdet

Mål for 2015 – 2018

• Fastlæggelse af få, ambitiøse, nationale kvalitetsmål
• Ny tilgang til kvalitetsstyring – fra proceskrav til udvikling af forbedringskultur
• Behandling med patienten i centrum – inddragelse og sammenhæng
• Større synlighed om resultater og kvalitet og mere systematisk brug af data
• God ledelse på alle niveauer i sundhedsvæsenet
• Incitamenter og finansiering der understøtter kvalitet for patienten

________________________________________________________________________________

Sygepleje

Sygepleje L. 1-3

Etik er kernen i sygepleje.

Etik er det, som vi har at rette os efter i forholdet til en anden. Det angår det, vi anser for godt eller ondt, rigtigt eller forkert og også det vi anser for værdifuldt i mødet mellem mennesker.(Den Digitale Patient s.72)

Etiske værdier har ofte noget med syn på mennesket at gøre. Menneskesyn er mangfoldige og kan handle om vidt forskellige aspekter af det at være menneske.

ICN´s Etiske Kodeks for Sygeplejersker (ICN)

Sygeplejerskens 4 grundlæggende ansvarsområder:

• At fremme sundhed
• At forebygge sygdom
• At genoprette sundhed
• At lindre lidelse

4 Etiske grundværdier:

• Værdien af det enkelte menneskes værdighed
• Værdien af omsorg
• Værdien af sundhed
• Værdien af professionel integritet

De Sygeplejeetiske retningslinjer (DSR)

Grundlaget er; tillid til og respekt for mennesker og bygger på, at det enkelte menneske er unikt og lever i sammenhæng med sine omgivelser.

Mennesket skal forstås både i denne sammenhæng med sine omgivelser og i den konkrete situation. De etiske værdier kommer til udtryk mellem relationer mellem mennesker

Normativ Etik

Autonomi:

• Patientens selvbestemmelsesret
• Frihed til at vælge
• Selv tage beslutninger i forholde til eget liv
  

Paternalisme:  

• Handlinger mod en persons vilje eller uden personen accept.
• Antages at være til personens bedste.
• En paternalistisk person forvalter beslutninger, der ikke angår ham selv.
  
• 3 former for paternalisme
• Ægte/svag paternalisme: Sygeplejersken træffer en beslutning for en person som ikke er autonom eller habil
• Stærkt eller uønsket paternalisme: Personen er autonom eller habil, men handler ikke til sit eget bedste…sygeplejersken træffer beslutningen.
• Ønsket paternalisme: Hvor en person stiltiende eller udtrykkeligt overdrager beslutninger angående sit eget liv til andre, fordi vedkommende ikke kan overskue sin situation

__________________________________________________________________________________

Sygepleje lektion 4-6 d. 4.3.16

Kari Martinsen:

Hvad forstår KM ved omsorg?
- Det relationelle aspekt , moralske aspekt og praktiske aspekt.
- Den relation som er der for starten som er præget af tillid.
- Vi er moralsk forpligt til at tage os af de svage mennesker ved møder.
- Det vi lytter til mennesket, hvad deres ønsker er og handle ud for dette som er det praktiske.

Hvad er en livsytring?

   -    Livsytringer er givet til os og  styres derfor ikke af mennesket. En livsytring som fx  

         håb     

           kan komme og gå afhængigt og styret af begivenheder i livet.

• Grundsten, principper.
• Det er fænomener der er til stede.Tillid, kærlighed, barmhjertighed, håb, talens åbenhed og indignation er nogle af disse fænomener.

Hvad er et fagligt skøn?

At kunne se objektivt og sanseligt på én og samme gang. Bruge sin erfaring og intuition. Sanser kan opfattes og tolkes forskelligt.

__________________________________________________________________________

Jura

Jura L. 1-3

En lov skal behandles 3 gange i folketinget, derefter går den til dronningen for at blive underskrevet. Lang behandlingstid.

En bekendtgørelse er en ændring til en allerede eksisterende lov, det tager ikke lige så lang tid at få en bekendtgørelse behandlet.

Sygeplejerskens forpligtelser:Udvise omhu og samvittigfuldshed (autorisationsloven)

• Tavshedspligt (sundhedsloven kap 9)
• Pligt til at sikre informeret samtykke (sundhedsloven kap 5)
• Pligt til at føre patientjournal (bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler)
• Brug af medhjælper (delegation)

Sygeplejerskens virksomhedsområder er at:

• Udføre
• Lede
• Formidle
• Udvikle

Delegationsformer - brug af medhjælper

• Konkret delegation (til konkret patient, medhjælperen overtager/udfører opgaven efter instruktion)
• Rammedelegation ( konkret patient type, medhjælpen vurder behov for behandling og gennemførelse efter instruktion)
• Videredelegation (medhjælpen overdrager udførelse til en anden person, man skal dog sikre at personen det overdrages til, er kvalificeret. det handler om forsvarlighed og sundhedspersonen kan bestemme at videredelegationen ikke må finde sted)

Regions ledelsesstruktur:

Strategiske:

• Lægefaglig direktør
• Sygehus direktør
• Sygeplejefaglig direktør

Taktiske

• Ledende overlæge
• Oversygeplejerske
• (kaldes afdelingsledelse)

Operative

• Afdelingssygeplejerske
• Afdelingslæge
• (afsnitsledelsen)

__________________________________________________________________________________

Sundhedsinformatik

Sundhedsinformatik L. 1-4  D. 26.2

Sundhedsinformatik -> sammensat af information og automatik.

Læren om informationsbehandling – videnskabelige og tekniske områder omhandlende automatisk informationsbehandling (Dreyfus, 1962).

Omfatter delområderne datalogi, kommunikation, kognition samt formalisering og systematisering af organisatoriske strukturer

Sundhedsinformatik beskæftiger sig med Informationsbehandling:

• Indsamling
• Bearbejdning
• Opbevaring
• Kommunikation
• Anvendelse af information i sundhedsvæsenet

Sundhedsinformatikken er en stor del af det samlede patientforløb, fra patientens første kontakt til egen læge.

Information er en del af 3 aspekter:

Data: rene data, uden fortolkninger. Er målbart.

Information: når man sætter flere data op mod hinanden og begynder at sammenligne/fortolke.

Fortolkning: data koblet sammen med information bliver til ny viden.

Pervasive healthcare:

• Pervasive: gennemtrængende eller omsiggribende
• Refererer til at små mikroprocessorer kan kommunikere
• I sundhedssektoren er computerkraft indbygget i omgivelserne som fx. senge
• “allestedsnærværende sundhedsomsorg”
• hvor som helst, når som helst gennem teknologien
• Adgang til øget mængde relevante kliniske data
• Geografisk hensigtsmæssige sundhedsydelser (fx. eget hjem)
• Organisatoriske fordele (kommunikation, koordinering, videndeling, lettelse af arbejdsgange)
• Fordele for patienter

IT og teknologi i sygeplejen er allerede meget anvendt, men fremtiden kommer til at blive meget mere teknologisk og kan gøre patienten mere fri af systemet.