Tema 3

Betydningen af sociale, kulturelle og institutionelle faktorer for et patientforløb

  

Dokumentation og sundhedsinformation  L.9-12

Definition af EPJ

”En database med tilhørende programmel, som giver mulighed for at lagre og genfinde kliniske patientdata på en struktureret måde ved hjælp af et elektronisk medie. Den kan overføre og modtage data fra andre systemer og give beslutningsstøtte, påmindelser, alarmer mv. Den elektroniske patientjournal støtter og dokumenterer patientbehandlingen.”

Kilde: Sundhedsministeriet. Elektroniske Patientjournaler - hvorfor og hvordan, 1996

”En elektronisk patientjournal er et klinisk informationssystem, der direkte understøtter daglig procesorienteret undersøgelse, behandling og pleje af den enkelte patient.”

Kilde: Sundhedsministeriet. National strategi for IT i sygehusvæsenet 2000-2002

Tværfaglig dokumentation - nye rutiner

Fælles faglig sprog: SNOMED- CT

Det gode patientforløb:
It-system hjælper til at højne kvaliteten, mere sammenhæng og koordination, sikker information og nedsætter ventetiden.

EPJ tværfagligt:

• Tilgængelighed af data
• Hurtigere og mere effektive arbejdsgange
• Dynamisk og opgaveorienteret
• En del af selve opgaveløsningen

Data -> information -> viden

Udvikling af EPJ:Fra plejeplaner til problemorienterede planer -> overordnede formål med problemorienteret dokumentation:

• Sammenhængende kvalitet og sikkerhed (udfra de 12 behovsområder, med anvendelse af en ensartet sundhedsterminologi)
• En proaktiv, handlingsorienteret og fremadrettet dokumentation for alle faggrupper (med udgangspunkt i klinisk praksis)
• Sammenhæng på regionalt plan mellem ”kliniske retningslinjer”, størst mulig anvendelse af ”generiske problemorienterede planer”, mhp optimerede arbejdsgange på tværs af matrikler og forløb.
• Der tænkes inddragelse af patienter som en grundholdning i al problemorienteret dokumentation og ikke separate ”flueben” til ”patientinddragelse”.

____________________________________________________________________________________________

Sociologi Lektion 13-16 d. 30/3 2016

Kulturteori

En beskrivende (statisk) definition

• Kultur er den komplekse helhed som består af kundskaber, tros-former, kunst , moral, jura og skikke, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund (Tylor 1870)

En kompleks (dynamisk) definition

• Kultur er det omskiftelige meningsfællesskab som gang på gang etableres og forandres, når mennesket gør noget sammen…….. (Hylland Eriksen)

Centrale kulturbegreber at kende forskel på:

• Etnocentrisk = at være kulturblind og bedømme og forstå andre ud fra egen kultur og målestok
• Integration = at ville finde fælles grundlag i kultur til alle (vurder ikke den enkels kultur men vi finder en fælles grundlag)
• Assimilation = at lade andre tilpasse sig kulturen og opgive egne religiøse, politiske og kulturelle værdier mv.
• Seggretion = at adskille kulturer
• Socialisering = proces, hvorunder børn og voksne anspores og hjælpes til at udvikle de færdigheder og kulturelle normer, der er karakteristiske for det samfund eller den gruppe, personen tilhører.

Habermas (tysk sociolog) om det komplekse samfund

System og livsverden: (kultur verden)

• Systemet handler om rationalitet og effektivitet med målorienteret handlen
• Livsverdenen handler om følelserne og livet, fællesskab og forståelse gennem kommunikation båret af dialog.

Samfundet aktuelle udfordring:

• Livsverdenen koloniseres af systemverdenens logikker
• Gør det svært at fastholde omsorg som den centrale, kulturelle værdi i sygeplejen.

Kulturbegreber hos Madeleine Leininger

(stor kultur teoretiker)

Sygdom og sundhed er bundet op på kultur. Eks. at man skal ligge under dynen og svede det ud, drikke te osv.

Folke-omsorg (den måde som man handler på når man er syg derhjemme) og professionel omsorg er ikke altid det samme. Også betydningen af alternativ medicin.

“Diversity” og “universality”er centrale begreber (Leininger)

Cultural care diversity:

• Det enkelte menneske lægger vægt på behovet for forskelle og variationer i omsorgen
• ”Human beings are born, raised and show differences or variabilities from universal or common care features.

Nurses need to discover these differences and respond to such variabilities”.

Cultural care universality:

• Behovet for omsorg er ensartethed mellem kulturer. Al sygepleje er forbundet med omsorg, på tværs af al kultur. Uden omsorg kan man dø.
• Al omsorg er kulturbunden
• ”All human beings need care to survive, grow, get well, and be human. Care is a commonality among cultures”

“There’s no curing without caring, but caring can exist without curing” - M. Leininger

Når vi skal undersøge forskellen på  kulturspecifikke fænomener, så starter vi med at forstå at:

• Emic refererer til en ”insider's” synspunkter, opfattelser og viden om egen kultur
• Hvis du spørger patienten om noget kan du få et indtryk af indefra-perspektivet
• Ethic betyder en ”outsider's” synspunkter på kulturen -  og afspejler mere den professionelles synsvinkler
• Hvis du observerer patienten kan du aflæse vedkommendes opførsel fra et udefra-perspektiv

Ud fra en sammenligning af disse 2 perspektiver kommer der ny viden og der kan opstå nye spørgsmål, der må besvares

• Inspiration fra antropologen Arthur Kleinmann; emic og ethic

Leiningers Sunrise-model:

Forbindelserne (pilene) tænkes som et edderkoppespind, der binder sammen OG påvirker hinanden.

Sygeplejersken kan vælge fokus ud fra den sygepleje, de arbejder med - starte fra oven, nede fra eller fra siden. - med en enkelt person, familie eller gruppe.

Der er dybest set ifølge Madeleine leininger 3 måder at handle/ yde omsorg på:

• Man kan bevare/ vedligeholde

• Man kan tilpasse/ forhandle
• Man kan genfinde/ genskabe

Det gule symboliserer menneske og alt det de har med sig. Folkelig omsorg, sygeplejepraktikker og professionel omsorg og behandlingspraktikker har tydelige sammenfald med Kari Martinsens paternalisme, svag paternalisme og sentimental omsorg.

Det gule er analysen og så bevægere man sig ned i de dybere lag. Det er alt sammen noget man kan spørge patienten om.

Hvordan handler en kulturel kompetent sygeplejerske ifl. M. Leininger?

En kulturelt kompetent sygeplejerske:

• Spørger med medfølelse og klarhed, hver patient, hvad deres kulturelle praksisser og præferencer er
• Indarbejder så vidt muligt patientens personlige, sociale, miljømæssige og kulturelle behov/overbevisninger i plejeplanen
• Respekterer og værdsætter den kulturelle mangfoldighed, og stræber efter at øge viden og følsomhed, når der er behov for det.

3 sygeplejehandlinger:

• Vedligeholder og opretholder kulturel pleje, omsorg og sygepleje
• Tilpasser og forhandler kulturel pleje, omsorg og sygepleje
• Genskaber og rekonstruerer kulturel pleje, omsorg og sygepleje.

Kulturel kompetence i sygeplejen m. fokus på processerne

• Af Josepha Campinha-Bacote

Vi skal være opmærksomme på både det gode og det dårlige vores kultur gør for os og være åbne overfor det “fremmede” og at tilegne os viden.

Have I ASKED myself the right questions? (Compinha-Bacote)

—Awareness:

• Am I aware of my biases and prejudices towards other cultural groups, as well as racism in healthcare?

—Skill:

• Do I have the skill of conducting a cultural assessment?

—Knowledge:

• Am I knowledgeable about the worldviews of different cultural and ethnic groups, as well as knowledge in the field of biocultural   ecology?

—Encounters:

• Do I seek out face-to-face, and other types of interactions with individuals who are different from myself?

—Desire:

• Do I really "want to" become culturally competent?

Sunrise modellen af Madeleine Leininger, er en model som sygeplejersker kan anvende som del af dataindsamlingen i mødet med kulturelle forskelle.

Sunrise-modellen kan groft inddeles i 2 dele:

Første del danner grundlaget for en dataindsamling, der skal støtte sygeplejersken i at være opmærksom på patientens ønsker og behov, således patientens værdier respekteres i sygeplejen. Dataene er relateret til samfundsmæssige faktorer, f.eks. sociale forhold, politik, religion, økonomi, værdier mm. Man skal ikke absolut arbejde i kronologisk rækkefølge, men alle relevante elementer skal medtænkes i dataindsamlingen.

Anden del af modellen er en kombination af folkelig omsorg, det professionelle omsorgssystem og sygeplejens praktikker.

Herpå foretages beslutninger og handlinger ud fra dataindsamlingen og analysen, med henblik på at iværksætte sygeplejen med målet om at i fællesskab at yde omsorg som stemmer med patientens behov. God omsorg sker i fællesskab.

Handlinger kan komme til udtryk på tre måder, henholdsvis:

• Opretholdelse/vedligeholdelse: Her støtter sygeplejersken patienten i de handlinger, han allerede gør.
• Tilpasser/forhandler: Her hjælper sygeplejersken patienten med at tilpasse eller indordne sig efter det aktuelle sundhedssystem.
• Genskabelse og rekonstruktion: Her hjælper sygeplejersken patienten med at ændre eller modificere sin sundhedsadfærd.

______________________________________________________________________________________

Sociologi Lektion 17-18 31/3-2016

Øvelse:
Første spil gik fint, men i næste spil opstod der misforståelser, da det modsatte hold ikke spillede med de samme regler. Tanker: Forstod vi ikke reglerne, er vi dummer, hvad sker der lige?

Følelse: forvirret, frustreret, dum, irriteret

Hvilke regler spillede vi med: Dem der var gæst ved bordet, syntes at opgive deres regler, en bestemt, drenge bestemt

Point: der er forskellige regler rundt omkring. Ser med forskellige øjne. = kultur, du opdager ikke hvordan du er før du møder nogle der er anderledes, eller spille med andre regler.

Model af Iben Jensen (Interkulturel Forståelse)

Fixpunkter: Er når man afbryder øjenkontakten. Hvis det er et emne som gør ondt eller man ikke vil snakke.

Øjenbevægelser: Hvis man under samtale, ser til højre, konstruere mand (opdigter). Ser man til venstre, tænker/ overvejer man.

Kulturel forforståelse:

•    Al forståelse bygger på forforståelse – det er en fordom at tro, at man ingen fordomme har

•       En forenklet opfattelse af ’de andre’, som særligt opstår i kulturmøder.

•       Vær opmærksom på hvordan ’de’ beskrives

Kulturel selvforståelse

•       I kulturmøder ser vi ikke os selv, som vi er, men som vi gerne ville være

•       Kulturel selvforståelse er en forenklet idealiseret opfattelse af ens egen kultur.

•       Vær opmærksom på hvilke ord der bruges om ’os’.

•       Naivt (Vi har bare det bedste)

•       Overlegent (Vi er jo foran)

•       Bevidst (Jeg vil kæmpe for idealer om dialog, respekt, religion)

Erfaringspositioner

•       Al forståelse bygger på vores erfaringer.

•       Alle vores erfaringer er samtidig bestemt af vores sociale position i samfundet.

•       Vær opmærksom på hvordan modpartens erfaringer kan spille ind.

•       Spørg! Vis respekt!

Fikseringspunkter

•       Emner som kan sætte sind i kog på få sekunder.

•       Der er oftest sammenhæng mellem egen identitet og fix-punkter.

•       Lyt efter fix-punkter.

•       Bemærk samtidig alle de områder, som er uproblematiske.

Det kulturelle interview

• inspiration fra antropologi og etnografi-studiet

Patientens kulturelle identitet

• Etnisk og kulturelt tilhørsforhold
• Graden og arten af tilknytning til henholdsvis hjemlandets og værtslandets (minoritetens) kultur
• Sprogfærdigheder på hjemlandets evt. flere sprog, værtslandets og andre

Patientens forklaringsmodeller på sygdom

• Den kulturelle gruppes vurdering af mening og alvorlighed af symptomerne
• Den kulturelt formede kategorisering / diagnosticering, forklaring på symptomerne
• Ønsker om og erfaringer med traditionel og professionel behandling

Patientens sociale miljø og funktion

• Aktuelt og tidligere funktionsniveau
• Aktuelle og tidligere psykosociale belastninger inkl. kulturelle fortolkninger
• Social og emotionel støtte fra familie, religiøst og socialt netværk

Relationen mellem patient og behandler

• Sprogvanskeligheder
• Kulturelle og sociale forskelle der vanskeliggør forståelse
• Behandlerens usikkerhed om hvad der er normalt i patientens kulturelle sammenhæng
• Usikkerhed om relationens karakter

Diagnose og evt. kulturelle og dynamiske tolkninger   

Kilde: Nørregaard C (2002). Kommunikation og tolkning i det diagnostiske og terapeutiske arbejde med fremmedsprogede patienter. I Alberdi F, Nørregaard C, Kastrup M, Kristensen M (red) Transkulturel Psykiatri. København. Hans Reitzels Forlag.  I  Etniske Minoriteter i det danske sundhedsvæsen 2010.

Spørgeteknisk guide - explanatory guide

Det kulturelle interview:

1. Hvad hedder dit problem?
2. Hvad tror du årsagen til problemet er?
3. Hvorfor tror du det opstod?
4. Hvad mener du sygdommen gør ved dig?
5. Hvordan giver det sig til kende?
6. Hvor alvorligt er det?
7. Vil det være et langt eller et kort sygdomsforløb?
8. Hvad frygter du mest ved din sygdom?
9. Hvilket er det værste problem i forbindelse med din sygdom?
10. Hvilken slags behandling mener du det kræver for at kurere sygdommen?
11. Hvad er det vigtigste resultat du håber på at opnå ved denne behandling?

L E A R N

Guidelines for Overcoming Obstacles in Cross-Cultural Communication with Patients.

Berlin and Fawkes (1983)

L Listen with empathy and understanding of the patient’s perception of the problem

E Explain your perceptions of the problem

A Acknowledge and discuss the differences and similarities

R Recommend treatment

N Negotiate agreement
______________________________________________________________________________________________________ 

Organisation og Ledelse Lek 5-6 1/4-2016

LEON princippet → Laveste effektive omkostningsniveau

Man bestræber sig på at behandle patienter og borgere så billigt så muligt. Borgere kan ikke gå til sygehuset, men SKAL henvises fra praktiserende læge.

80% af alle danske patienter med et helbredsproblem bliver færdigbehandlet hos praktiserende læge (gate keeper).

Finansiering af sundhedsvæsenet

Staten - indkræver skat

Region - får penge (grundbidrag)  fra staten og fra kommunerne

Kommune - indkræver skat

8% af den skat danskerne betaler, hedder et sundhedsbidrag.

Bloktilskuddet: (den sum penge af de 8% der bestemmes at skulle bruges på noget) varierer efter hvilke faciliteter regionen har - det afhænger altså af hvilke specialafdelinger der findes i den pågældende region.

Kommunerne bidrager til sygehusene med et grundbeløb, men også med et beløb for de patienter, der fortsætter behandlingen på sygehuset i stedet for blive udskrevet til eget hjem med hjælp fra eks. Akutteam eller hjemmepleje.

Kommunen skal betale en ekstra beløb til regionen, hvis patienten er færdigbehandlet fra sygehusets side, men kommune ikke har kapacitet i hjemmeplejen eller andre tilbud.

DRG: såkaldte diagnose-koder, der udløser et tilskud/bidrag til kommunerne eller regionen.

Opgave og ansvarsfordeling

Fagbureaukrati:

(Professionsbureakratier)

Samarbejdet er betinget af hvordan hver profession beslutter sig for at samarbejde med andre professioner. De er hver især præget af stor selvstændighed.

Professionsstatus:

• Faget har en høj grad af autonomi
• Professionerne er anerkendt via love og regler (autorisationslov, sundhedslov, serviceloven mm.)
• Faget har almen anseelse
• Faget har en unik position i samfundet

OVerstående fører samlet set til:

• Virkefelt
• Metoder/teknologier
• Sandhedskriterier
• Begreber

Kultur

”Et mønster af fælles grundlæggende antagelser, som gruppen lærte sig, mens den løste sine problemer med ekstern tilpasning og intern integration, og som har fungeret godt nok til at blive betragtet som gyldige og derfor læres videre til nye gruppemedlemmer som den korrekte måde at opfatte, tænke og føle på”  (E.Schein om organisationskultur)

Forskellige syn på egen profession

• Profession har fokus på faglig standard til gavn for patienter, klienter og samfundet
• Profession har fokus på at sikre egen prestige og høj løn ved at eksludere andre relaterede faggrupper
• Professionen har fokus på konkurrence om arbejdsområder
• Professionen har fokus på opretholde en faglighed i en form der er svær af ændre udefra

Forskellige paradigmer, der styrer professionens selvforståelse

Naturvidenskabelig teoretisk udgangspunkt

Vs

Humanvidenskabeligt teoretisk udgangspunkt

vs

Samfundsøkonomisk udgangspunkt

Samarbejde på tværs af professioner

WHO har konkluderet, at er er evidens for en positiv effekt på patientforløb, patientsikkerhed og selve udkommet af sundhedstilbud, som følge af tværdisciplinær/tværprofessionel uddannelse og samarbejde.

Interprofessionel læring og samarbejde (IPLS)

Formål:

• Medarbejder skal ud over deres egen faglighed har en viden og andre faggruppers kunne bruge denne viden i samarbejdet omkring pleje og behandling af patienterne.
• Fokus er på kultur og samarbejde mellem professioner indbyrdes og på i højere grad at inddrage patientens og evt. pårørendes ressourcer hvor det er relevant og muligt.

”Koordinering af arbejdsrelationer gennem fælles mål, fælles viden og gensidig respekt” (Jody Hoffer Gittell)

”Koordinering er tæt knyttet til kommunikation, dvs. omfanget og karakteren af den dialog der foregår på virksomheden”

Negativ udviklingsspiral mellem mål, viden, respekt og kommunikation:

Positiv udviklingsspiral mellem mål, viden, respekt og kommunikation

__________________________________________________________________________________________________________________

Sygepleje Lek. 7-8

Sundhedsfremme:

• ›Er en saltogenesisk proces  der tager udgangspunkt i den enkelte borger og dennes kontekst
• ›Arbejde med udvikling og forandring af det enkelte individs handlinger og adfærd
• Hverdagslivet og eksplicit ved hjælp af undervisning

Forebyggelse:

• Primær (Inden sygdommen starte/KRAM)
• Sekundær
• Tertiær
• Grupper
• Enkeltpersoner

• Egne ressourcer for at forebygge
• Sundhed som begreb (Forskellige definition)
• WHO’S  definition (sundhed  er en tilstand af fysisk, psykisk og social velvære, og ikke kun fravær af sygdom)
• Livskvalitet
• Rigtig sundhedsadfærd (Sundhed og sygdom er hinandens modsætninger. Adfærds anvisende)

Antonovsky:
Israelsk medicinsk sociolog og stressforsker
1923 – 1994

• Udgangspunkt i hvordan mennesket tackler eller mestrer stressorer, fx. sygdom og krig
• Vores tilgang til verden og vores tro på egne evner til at tackle stressorer har betydning for vores helbred.
  
  

• “Sundhed er, hvordan vi mestrer vores liv ”  
• Teori: Oplevelse af sammenhæng
• ›Forudsigelighed ( Forståelse):  Vi forstår, hvad der sker omkring os. Forudsigelighed skaber begribelighed – vi kan altså gennemskue og overskue tilværelsen
• ›Håndterbarhed: (Ressourcer) Vi kan håndtere stressorer og krav. Belastningsbalance medvirker til håndterbarhed, vi har de nødvendige ressourcer..  
• ›Meningsfuldhed:( Involverethed): Vi skal opleve mening i det vi skal gøre. Når vi engagerer os eller delagtiggøres så giver det mening – vi bliver motiverede.

• Følelsen af sammenhæng (OAS) kommer, når der er en balance mellem alle 3 ovenstående aspekter.

• Oplevelsen af sammenhæng kommer og tilegnes gennem det levede liv – den grundlægges i opvæksten – men videreudvikles hele livet.
• Udvikler sig gennem hele livet men kan også påvirkes i negativ retning i nogle situationer, hvor man mister sammenhængen.
• En stærk OAS er en livsorientering
• Velvære = stærk OAS
• Mental sundhed = stærk OAS

Piet Heins Gruk: Sygdom er hvordan man har det, sundhed er hvordan man ta’r det

• ›Syg /Rask: Drejer sig om helbredet og knytter sig til kroppen og biologien (naturvidenskab/ forklaring)

• ›Usund/Sund, hører til i det levede liv, er knyttet til glæden og lysten til at leve og følelsen til at håndtere hverdagslivet (hermeneutik/ forståelse).

_____________________________________________________________________________________________

Sygepleje L 9-12

d. 11.04.16

Kernefagligheden i sygepleje

Sygeplejerskens virksomhedsområde er;

§Er beskrevet i Bekendtgørelse om uddannelse til profession i sygepleje

§Sygeplejerskens virksomhed retter sig mod borgere i alle aldre, hvis sundhed er truet og mod patienter med akut og kronisk somatisk og psykisk sygdom

At udføre sygepleje – at udføre konkret sygepleje hos en patient/klient

• Sundhedsfremmende og sundhedsbevarende sygeplejehandlinger
• Forebyggende, Rehabiliterende og Lindrende sygeplejehandlinger

At formidle sygepleje – at formidle sin faglige viden til andre

• Koordinere pleje og behandlingsforløb samt lede og fordele arbejdet

At lede sygepleje – at varetage den faglige ledelse af indholdet i ydelsen

• Vejlede og undervise patienter og pårørende, studerende

At udvikle sygepleje – at sætte sin egen og andres praksis i perspektiv

• Forny og udvikle viden i takt med videnskabelige og samfundsmæssig udvikling

Kernefaglighed i sygeplejen: (viden/ færdigheder og holdning)

§ Kernefagligheden fastlægges som resultat af faglige og værdimæssige valg og må opfattes bredt som bestående af viden, færdighed og holdning

§ Viden kan beskrives som kendskab til begreber, lovmæssigheder og sammenhænge samt evnen til at foretage analyser og vurderinger

§ Færdigheder omfatter at kunne gøre noget, hvad enten dette er mentalt, motorisk eller kombinationer heraf

§ Holdninger viser sig i måden den professionelle møder medmennesket på og afspejler fagets værdier og etiske retningslinjer

§ Kernefagligheden viser sig i forbindelse med:

§ Sygepleje, der er sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, sygdomsforebyggende

§ Sygepleje, der er behandlende, rehabiliterende og lindrende